Vær med som aktør til Bæredygtighedsfestivalen 2025
Bliv en del af fællesskabet bag Bæredygtighedsfestivalen som aktør ved dette års festival. Få din egen stand til din organisation eller virksomhed, eller deltag med en anden aktivitet i Aalborg Midtby.
Bæredygtighedsfestivalen er tilbage, når den rammer Aalborg Midtby d. 19. og 20. september 2025. Her vil den med udgangspunkt i Gammeltorv strække sig videre ud i byen, hvor der vil være et væld af grønne aktiviteter og ildsjæle, der sætter spot på klimadagsordenen.
Vi gentager det succesfulde bæredygtighedsmarked, hvor organisationer og virksomheder kan vise bæredygtige projekter frem og komme i dialog med nordjyder i alle aldre. Markedet fyldes af både velkendte og nye aktører, og det er nu, du skal slå til, hvis din virksomhed eller organisation skal være en del af hele herligheden.
Foruden at få en stand på bæredygtighedsmarkedet, kan du også deltage med en anden aktivitet et sted i midtbyen. Her er vi klar på at høre jeres vilde idéer og fantastiske påfund.
Skal du, din organisation eller virksomhed være med?
Læs mere og ansøg om at blive aktør til Bæredygtighedsfestivalen her.
