Stærk lokal opbakning
Med fokus på smag, kvalitet og klassiske thairetter har ESAAN opbygget en stærk lokal opbakning og er i dag et fast valg blandt aalborgenserne.Vi er både stolte og dybt taknemmelige for endnu en nominering. At blive nomineret år efter år betyder enormt meget for os, fordi det kommer direkte fra vores gæster, siger ejerne af ESAAN, David og Titi Lâm og fortsætter: Vi startede ESAAN med en ambition om at servere ærlig og autentisk thailandsk mad. At aalborgenserne bliver ved med at bakke op, er den største anerkendelse, vi kan få.
Der kan stemmes frem til 1. februar
Afstemningen løber fra den 19. januar til den 1. februar, hvor det bliver afgjort, om ESAAN igen kan kalde sig den bedste restaurant i Nordens Paris og samtidig vinde titlen som byens bedste asiatiske spisested.ESAAN er mønstereksemplet på, hvad jeg kalder en lokal helt, et sted som samler lokalområdet og giver gode oplevelser i hverdagen. Det er præcis dem, vi vil hylde med den årlige prisuddeling, siger Ann-Sophie Adamsen, landechef for Just Eat Danmark.Just Eat Awards afgøres udelukkende af kundernes stemmer, og nomineringerne afspejler den fortsatte opbakning fra gæsterne i Aalborg og omegn. Flere restauranter i Aalborg er nomineret til årets Just Eat Awards i forskellige kategorier. Se et overblik over alle de nominerede her.
