Vi har en del spor at gå efter, og det arbejde pågår i øjeblikket. Vi har nu en central mistænkt i sagen – en 27-årig mand og her har vi en klar opfordring til vedkommende: Meld dig selv til os – straks!Næste skridt fra politiets side vil være at undersøge muligheden for at offentliggøre mistænktes fulde identitet.
Det er en dybt alvorlig sag, vi står med, og den ansvarlige skal stilles til regnskab for sine handlinger hurtigst muligt, understreger politikommissæren.Hvad angår baggrunden for hændelsen, uddyber Kenneth Rodam:
Vi vurderer ikke, at knivstikkeriet i Bispensgade er en del af den verserende bandekonflikt. Vores foreløbige efterforskning viser, at de involverede ikke er registrerede bandemedlemmer. De er dog en del af det kriminelle miljø i Aalborg.Her fredag formiddag er den 19-åriges tilstand fortsat alvorlig, men han er uden for livsfare. Nordjyllands Politi efterforsker fortsat sagen, og politikredsen har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
