Derfor iværksatte vi omgående en efterforskning af de nærmere omstændigheder. Og vores efterforskere kunne efter et kort, men ganske intenst efterforskningsforløb slå til onsdag 12. februar 2025 på en adresse i Aalborg, uddyber vicepolitiinspektøren, og han tilføjer i den forbindelse, at på adressen blev yderligere tre mænd anholdt, da der var mistanke om, at ’trioen’, ligesom den 22-årige, havde forøvet organiserede butikstyverier.På stedet fandt afdelingens efterforskere i forbindelse med ransagningen nemlig i alt fem papkasser. Disse var alle blevet klargjort til at blive sendt afsted mod de tre anholdtes hjemland.
Stjålne effekter fundet
Og da efterforskerne kiggede nærmere i selve papkasserne, kunne de konstatere, at kasserne var fyldt med adskillige stjålet effekter: kosmetik, parfumer, barberblade, champagne, metalbor, m.m. Samlet set estimerer Nordjyllands Politi, at de stjålet effekter har en værdi af cirka 200.000 kr.Flere sigtelser ventes
Efterforskningen af de samlede omstændigheder omkring disse butikstyverier fortsætter – og dét undersøgelsesarbejde har indtil videre belyst, at de stjålne varer stammer fra blandt andet fem forhold af organiserede butikstyverier i Nordjylland. Men politiet forventer også, pointerer vicepolitiinspektør Niels Kronborg, at der kommer yderligere sigtelser til i sagen.For der er tale om en gruppering, som vi mistænker for at stå bag organiserede butikstyverier i hele Jylland.De fire mænd er, hvad politiet i fagsproget benævner for omrejsende kriminelle grupperinger, dvs. at deres kendetegne er, at der er tale om ikke herboende personer, ligesom de beriger sig udelukkende ved at begå kriminalitet, som eksempelvis omfattende butikstyverier.
Men lige præcis deres kriminalitet har vi nu sat en effekter stopper for, lyder det fra Niels Kronborg, der naturligvis erklærer tilfreds med anholdelserne: Og det var takket være både en årvågen butiksvagt og dygtigt og hurtigt efterforskningsarbejde, at vi kunne vi trevle det her op og få anholdt de mistænkte personer.Vicepolitiinspektøren tilføjer, at politikredsens efterforskningsarbejde i sagen blandt andet stod på skuldrene af godt overvågningsmateriale fra butikkerne. De tre anholdte er tidligere i dag, den 13. februar 2025, blevet fremstillet i grundlovsforhørt i retten i Aalborg, og de er foreløbigt blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til den 13. marts 2025. Politiets efterforskningen i sagerne fortsætter i den kommende tid.
