25. november 2024

|

Pressemeddelelse

Nyt Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet

Et flertal i Folketinget etablerer et Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet. Centeret skal blandt andet måle, om sundhedsreformen lever op til løfterne om ”tilgængelighed” og ”faglig kvalitet”.

Nyt Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet
Af: Aalborg Universitet | Foto: AAU

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Det nuværende center for sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet får med sundhedsreformen en større bevilling og bliver forfremmet til et Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning. Det nationale center får ifølge aftalen en central rolle med at evaluere omstillingen til et mere nært sundhedsvæsen. Centeret skal således blandt andet belyse ”tilgængelighed, faglig kvalitet og fordelingen af læger på sygehusene i hele landet”, lyder det i aftalen.
Reformen er omfattende, og der bliver et stort behov for at få undersøgt effekterne. Et arbejde vi med aftalen får en central rolle i. Den nye status er en kæmpe milepæl for vores center og forskningsmiljøet her i Aalborg, siger Søren Paaske Johnsen, der er centerleder, klinisk professor og ledende overlæge. Sundhedsvæsenet står med en bred vifte af komplekse udfordringer, og der er i høj grad brug for et solidt vidensgrundlag i forhold til at træffe oplyste politiske og faglige valg og prioriteringer. Det kan et nationalt center for sundhedstjenesteforskning bidrage til, siger han.
Det fremgår direkte af aftalen, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet får ret til at trække på en del af de opgaver, som udføres af centeret, særligt som led i opfølgning og evaluering af reformen. Samtidig tilføres centeret i alt 18 millioner kr. over fire år. Tre millioner kr. ekstra i 2027 og 5 fem millioner kroner ekstra årligt i 2028, 2029 og 2030.
De eksisterende forskningsmiljøer i Danmark er typisk fokuserede på enkeltsygdomme, f.eks. kræft eller diabetes, og har ikke end bredere forpligtelse. Et nationalt center vil kunne betjene myndighederne og det samlede sundhedsvæsen med forskningsbaserede analyser og rådgivning om alt fra komplekse tværsektorielle patientforløb til afhjælpning af ulighed i sundhedsvæsenet eller effektiv brug af ny teknologi, siger Søren Paaske Johnsen.
Event Information