Jeg håber, at mange vil benytte lejligheden til at besøge Hovedbiblioteket og blive klogere på nogle af de emner, som mange er berørte af - direkte eller som pårørende. Og så er "Mennesket bag diagnosen" en virkelig god mulighed for at møde nogle af de organisationer, der på den ene eller anden måde arbejder med mennesker med psykiske lidelser.Arrangementsrækken er en del af Aalborg Bibliotekernes arbejde med diversitet og fællesskaber, og det koster ikke noget at deltage.
Mød mennesket bag diagnosen på biblioteket
Aalborg Bibliotekerne og en række samarbejdspartnere sætter møder op, så du kan møde menneskene bag diagnosen fra 8. - 11. oktober.
Fra den 8. - 11. oktober sætter Aalborg Bibliotekerne sammen med landsindsatsen EN AF OS, pårørende og flere andre samarbejdspartnere fokus på afstigmatisering af psykiske lidelser.
Det gør de med en serie af arrangementer, som under overskriften "Mennesket bag diagnosen" tager fat på depression, psykisk mistrivsel, hvordan det er at være pårørende og meget mere.
Koordinator ved Aalborg Bibliotekerne, Sara Boe Hansen, har i løbet af foråret været vært ved en række fordomsfredage, og ser frem til at fortsætte arbejdet med at få tabuer frem i lyset og blive klogere på psykisk mistrivsel:
