21. november 2024

|

Pressemeddelelse

Mildt efterårsvejr får nordjyderne til at udskyde skiftet til vinterdæk

Mange bilister udskyder det årlige skifte fra sommer- til vinterdæk med en lille måned. Det hænger ifølge automekaniker Thomas Stubben i Frederikshavn sammen med de indtil videre lune efterårstemperaturer.

Mildt efterårsvejr får nordjyderne til at udskyde skiftet til vinterdæk
Af: AutoPartner | Foto: AutoPartner

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

På trods af, at kalenderen viser november, kører mange bilister fortsat rundt med fire sommerdæk på bilen. Normalt begynder danskerne for alvor at flokkes om autoværkstederne for at få skiftet til vinterdæk i oktober, men i år har mange udskudt opgaven.

Ifølge automekaniker og indehaver af AutoPartner-værkstedet Soldal Auto Ravnshøj i Frederikshavn hænger det sammen med det indtil videre meget milde efterårsvejr.

Kunderne kommer senere på året end normalt for at få skiftet fra sommer- til vinterdæk – hvor de plejer at få det gjort i oktober, er vi i år henne i november måned. Fordi efteråret har været så lunt og mildt, tænker folk slet ikke i på, at det jo faktisk er på høje tid, at få det ordnet, siger Thomas Stubben.

AutoPartner anbefaler at køre på vinterdæk, så snart vejtemperaturen er nede på syv grader, og ved sæsonens start skal dækmønstret være på mindst tre millimeter.

Bedre sikkerhed og brændstoføkonomi

Bedre sikkerhed er den åbenlyse og vigtigste årsag til at få sat vinterdæk bilen. Vinterdæk giver en markant kortere bremselængde, når kulden rammer, og tusindvis af små riller i dækket giver et optimalt vejgreb i sne og slud.

Hos Autopartner oplever man imidlertid, at mange ikke er klar over, at de rigtige dæk til årstiden også kommer med en væsentlig brændstoføkonomisk gevinst. Det skyldes, at hvis man har godt vejgreb og dermed godt træk på hjulene, så undgår man at bruge unødvendigt brændstof på at lave hjulspind, hvilket især kan være en udfordring for elbilerne, der ofte har flere hestekræfter end benzin- og dieselbiler.

Galleri

Event Information