LEGO Fonden har ansat Kristian Toft som ansvarlig for Fondens arbejde i de kerneinstitutioner, der former børns hverdag i Danmark.
Kristian Toft kommer fra en stilling som skolechef i Aalborg Kommune og har mere end 25 års erfaring fra skoleområdet. Han har været lærer i 10 år, skoleleder i 15 år på flere folkeskoler og var direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), inden han blev ansvarlig for skoleområdet i Aalborg Kommune.
Med Kristian får vi en leder, der kender børnenes hverdag fra klasseværelset, fra skoleledelse og fra det nationale niveau. Han forstår at binde niveauerne sammen og ved, hvordan man skaber varige forandringer sammen med dygtige partnere i skoleverdenen siger Sidsel Marie Kristensen, administrerende direktør i LEGO Fonden
Over de næste ti år sætter LEGO Fonden i Danmark særligt fokus på at skabe en folkeskole for alle, at øge trivslen for neurodivergente børn, at sikre de mindste børn den bedste start på livet, samt at børn oplever en balanceret digital barndom.
Gennem hele sin karriere har Kristian Toft arbejdet tæt sammen med børn og unge, lærere, pædagoger, skoleledere, kommuner, organisationer og beslutningstagere om at skabe stærke læringsmiljøer og rummelige fællesskaber.
Jeg er optaget af, at alle børn får mulighed for at trives, lære og dannes, styrke deres livsduelighed og opleve at have en betydningsfuld plads i stærke fællesskaber. Jeg glæder mig til sammen med dygtige kolleger og partnere at udvikle langsigtede løsninger, hvor leg, læring, trivsel og dannelse går hånd i hånd. For mig lykkes vi først, når vores ambitioner kan mærkes i børnenes hverdag siger han.
Kristian Toft tiltræder som Head of Nordics i LEGO Fonden den 1. november 2026.
