Vil du have erfaring inden for økonomi, budget og regnskab? Bliv frivillig!

Ønsker du at omsætte din økonomiske interesse til praksis og gøre en forskel for børn og unge? Ungdommens Røde Kors i Aalborg søger frivillige med flair for tal og budgettering.

Vil du have erfaring inden for økonomi, budget og regnskab? Bliv frivillig!

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du interesse for økonomi og har lyst til at bringe dine kompetencer i spil i en spændende frivilligorganisation?

Ungdommens Røde Kors i Aalborg er en lokalafdeling med sociale aktiviteter for områdets børn og unge. I den forbindelse søger Ungdommens Røde Kors nu 1-2 økonomi-ansvarlige til teamet.

Dine arbejdsområder vil spænde over hele budget- og regnskabsområdet, og du vil derfor få meget hands-on-erfaring med bogføring og budgetlægning. Det forventes, at du kan afsætte cirka 2 timer om ugen til at varetage rollen, og opgaverne kan som regel klares fra hjemmet.

Økonomi-teamet i Aalborg består af to personer, som i fællesskab søger midler, lægger budget, fører regnskab i løbet af året og endeligt udarbejder årsregnskab, som skal præsenteres til foreningens årsmøde.

Dine opgaver vil have karakter af:

  • Lægge budget for foreningens aktiviteter
  • Føre løbende regnskab
  • Refundere udgifter til frivillige
  • Lave årsregnskab for foreningens bestyrelse
  • Søge fonde og §18 midler
  • Finde nye alternative måder til besparelser og optimering af foreningens bestyrelse

Ungdommens Røde Kors forestiller sig, at du enten har erfaring med økonomi, bogføring og/eller budgetlægning fra dit arbejde eller studie. Alternativt kan du have en stor interesse for området og flair for at arbejde med tal. Vigtigst af alt er, at du har en stærk vilje til at bruge dine kompetencer til at gøre en forskel for børn og unge i Aalborg.

Derudover skal du også evne at tage ansvar for dine arbejdsopgaver og til tider arbejde selvstændigt for at fuldføre opgaverne. Du skal desuden være villig til at deltage i det sociale fællesskab. Organisationen ser gerne, at du har lysten og motivationen for at yde en indsats udover dit arbejdsområde.

Ungdommens Røde Kors afholder eksempelvis løbende events, hvor hele bestyrelsen deltager – både på dagen og i forbindelse med etableringen.

Du skal som minimum have mulighed for at være en del af foreningen i et år!

Ved at blive en del af Ungdommens Røde Kors i Aalborg bliver du en del af en aktiv og social organisation, der arbejder med at skabe de bedste vilkår for byens børn og unge. Det giver dig derfor mulighed for at gøre en forskel og kan samtidig være et springbræt til din fremtidige karriere inden for økonomi.

Som bestyrelsesmedlem forventes det desuden, at du deltager i foreningens månedlige bestyrelsesmøde den første onsdag i måneden, samt bliver betalende medlem i URK. Dette koster 100 kroner om året.

Lyder det som noget for dig? Så er du mere end velkommen til at sende Ungdommens Røde Kors en motiveret ansøgning samt et CV.

Ungdommens Røde Kors ser meget frem til at høre fra dig!

Ungdommens Røde Kors Aalborg

Oplysninger

Calendar Icon
Virksomhedens navn Ungdommens Røde Kors
Location Icon
Adresse Ågade 15B, 9000, Aalborg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Ågade 15B, 9000, Aalborg

Se større kort