Er du uddannet socialpædagog, socialrådgiver eller lignende, og har du erfaring med arbejdet med udsatte grupper, herunder eksempelvis kriminelle og/eller misbrugere?
Har du et fundament, der omfatter faglig ihærdighed og engagement samt en nysgerrig og åben tilgang til relationsarbejde? Besidder du desuden evnen og lysten til at indgå i et konstruktivt og udviklende kollegaskab og bidrage til et sundt arbejdsmiljø? Hvis du kan sige ja til dette, så har Hammer Bakker Udslusningsfængsel en spændende stilling til dig.
Om Hammer Bakker Udslusningsfængsel:Ophold på Danmarks Fængslers udslusningsfængsler kan være en del af udslusningen til samfundet i den sidste del af en afsoning. Alle udslusningsfængsler modtager såvel kvinder som mænd. Formålet med opholdet på et Udslusningsfængsel er at støtte og hjælpe den enkelte med at skabe en situation, der gør personen bedre i stand til at leve en tilværelse uden kriminalitet.
Der er plads til 27 beboere fordelt på fem afdelinger, hvoraf én afdeling er et familiehus. Familiehuset specialiserer sig i pædagogisk og socialfagligt arbejde med familier, hvor en eller begge forældre afsoner.
I dagtimerne er beboerne enten beskæftigede uden for udslusningsfængslet med arbejde eller uddannelse, eller de befinder sig i huset, hvor de skal deltage i forskellige aktiviteter.
Dine arbejdsopgaver som døgnmedarbejder vil primært være:- At støtte og motivere beboerne til et liv uden kriminalitet. Opgaverne omkring hver beboer er mangeartede, og du tager som kontaktperson, i samarbejde med dine kolleger, udgangspunkt i afsonings- og handleplan, når du tilrettelægger det gode udslusningsforløb.
- Sagsbehandling i form af eksempelvis udarbejdelse og opfølgning på fagligt kvalificerede handleplaner, videre udslusning samt løsladelser i et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- At forestå og deltage i diverse aktiviteter med beboerne, hvor relationsarbejdet bærer opgaven.
- At få udslusningstiden til at være så tæt på det levede liv som muligt og inkludere det omkringliggende civilsamfund.
- At arbejde med gruppedynamik og beboernes sociale færdigheder i de forskellige afdelinger, som holder obligatorisk møde én gang om ugen og et fælles beboermøde én gang om måneden.
- Praktiske ad hoc-opgaver.
- Pension Hammer Bakker forventer, at du har en uddannelse som socialpædagog, socialrådgiver eller lignende. Du har bred faglig erfaring fra arbejdet med misbrugere, kriminelle eller andre udsatte grupper.
- Du mestrer professionel relationsdannelse med beboerne.
- Du er struktureret, selvstændig og kan bevare overblikket i en hverdag med mange forskelligartede opgaver, hvor beboeren er i fokus.
- Du formår at skabe et tæt og respektfuldt tværfagligt samarbejde med udslusningsfængslets øvrige personale og bidrager til et sundt og trygt miljø med læring og udvikling for øje.
- Du har indsigt i og lyst til tværfagligt samarbejde med myndigheder og samarbejdspartnere.
Derudover er du proaktiv og har øje for udviklingsmuligheder for beboerne, kollegaskabet og for Hammer Bakker Udslusningsfængsel generelt. Du har gode kommunikative kompetencer og kan formulere dig tydeligt og konstruktivt både i tale og skrift.
Om Pension Hammer Bakker:Hammer Bakker Udslusningsfængsel er en del af Vendsyssels fængsler, som består af Hammer Bakker Udslusningsfængsel og Kragskovhede Fængsel.
Pension Hammer Bakker arbejder helhedsorienteret og tværfagligt med 18 medarbejdere med både social-, pædagogisk- og fængselsfaglig baggrund.
Ansættelse og aflønning:Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængigt af uddannelsesbaggrund og de eventuelt hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er fordelt med skiftende arbejdstider, herunder aften, weekend og helligdage. Der arbejdes med døgnvagter.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdspladsen er beliggende Pitsvej 7, 9310 Vodskov.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 20. oktober 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 21. oktober 2026.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal Pension Hammer Bakker modtage dokumentation for CV, eksempelvis ansættelsesbeviser.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Yderligere oplysninger:Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef René Nielsen på telefon 7255 4636 eller enhedsleder Sean Kollerup Revill på telefon 7255 1545.