Uddannelseskonsulent

Er du uddannet socialrådgiver med et stærkt netværk i Nordjylland? TAMU søger en opsøgende uddannelseskonsulent til at skabe fremtid for unge voksne.

Uddannelseskonsulent

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du socialrådgiver og motiveres du af en hverdag ude blandt kommuner, fængsler og andre samarbejdspartnere? Trives du med opsøgende arbejde, relationsopbygning og netværksskabelse? Så er du måske TAMUs nye uddannelseskonsulent i Jylland med base i Nordjylland.

TAMU ønsker stillingen besat med en udadvendt socialrådgiver med et stort netværk, der har erfaring med arbejde og tilbud for unge voksne med tilpasningsvanskeligheder i aldersgruppen 18 til 30-årige. Du skal brænde for uddannelse for elever i målgruppen, vidensdeling og et tæt samarbejde med kommunerne, de danske fængsler, andre aktører, bosteder m.fl., der understøtter denne målgruppe i målet om job efter endt TAMU-uddannelse.

TAMU er et landsdækkende uddannelsestilbud under Undervisningsministeriet, som tilbyder kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser på syv centre for udsatte unge i alderen 18 til 30 år, der på grund af personlige og sociale forhold har vanskeligt ved at opnå anden form for kompetencegivende uddannelse eller job.

Det nationale uddannelseskonsulentteam består af i alt 3 kolleger (inklusive denne stilling) og samarbejder nationalt på tværs af landet. Uddannelseskonsulentteamet er TAMUs landsdækkende ansigt udadtil, når det gælder samarbejdet med kommuner og øvrige samarbejdspartnere.

Stillingen som uddannelseskonsulent er i høj grad en opsøgende funktion, hvor størstedelen af arbejdstiden foregår ude hos samarbejdspartnere. Du vil være TAMUs ansigt udadtil primært i Nordjylland og have en bred kontaktflade til kommuner, Kriminalforsorgen, bosteder, andre aktører samt øvrige henvisende myndigheder.

Dit primære fokus vil være relationsopbygning, vidensdeling og udvikling af samarbejder, der understøtter optagelse af kommende elever til TAMU. Samtidig indgår du i det fælles nationale ansvar for at opretholde den landsdækkende elevnormering.

En uddannelseskonsulent hos TAMU skal kunne indgå i et tæt samarbejde med afdelingsteamet bestående af socialfaglige konsulenter, koordinatorer og afdelingsleder, som varetager det socialpædagogiske arbejde i afdelingerne og arbejder med uddannelse som mål. Det er TAMUs forventning, at TAMUs fremtidige uddannelseskonsulent har erfaring fra jobcenterregi, Kriminalforsorgen eller andre relevante aktører, og gerne med indsatser målrettet unge mellem 18 og 30 år.

Uddannelseskonsulenten har ansvaret for følgende opgaver med primære udgangspunkt i det nordjyske:

  • At være opdateret på lovgivning og bekendtgørelser inden for området
  • Udvikle og efterleve strategiplan for TAMU i forhold til optagelse af elever
  • Visitation af nye elever til afdelingerne via opsøgende arbejde over for kommuner samt afholdelse af informationsmøder
  • Afholdelse af oplæg, aktiviteter og kampagner for relevante kommuner og Kriminalforsorgen samt være TAMUs ansigt udadtil, når det gælder kontakten til henvisende myndigheder og institutioner
  • Administrative opgaver knyttet til optagelse og myndighedskontakt
  • Sikre opnåelse af normering og elevdøgn i forhold til TAMU i samarbejde med to andre uddannelseskonsulenter

TAMU forventer, at TAMUs nye uddannelseskonsulent

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Er god til at skabe og pleje netværk i forhold til optagelses- og fastholdelsessamarbejdet med henvisende myndigheder
  • Trives med en hverdag, hvor størstedelen af arbejdstiden foregår ude af huset på farten mellem kommuner, institutioner og samarbejdspartnere
  • Har lyst til og erfaring med opsøgende arbejde, relationsopbygning og netværksarbejde og føler sig tryg ved at skabe kontakt til nye samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt og initiativrigt i forhold til optagelse af elever og information omkring TAMUs formål
  • Har erfaring med eller kan se sig selv i rollen som konsulent og formår at prioritere sin arbejdstid i de tidsrum, hvor de unge og samarbejdspartnerne er til rådighed
  • Har forståelse for og kan arbejde strategisk ud fra data og måltal
  • Har viden, erfaring og interesse for elevoptagelse og vidensdeling samt evnen til at formidle et uddannelsestilbud til de instanser, der arbejder med TAMUs målgruppe af unge med tilpasningsvanskeligheder i forhold til uddannelse og arbejdsmarked
  • Kan være direkte og tydelig i dialogen med TAMUs teamkolleger, øvrige kolleger og ledelsen
  • Kan indgå i tværfagligt teamsamarbejde lokalt og nationalt på tværs af TAMUs afdelinger

Ansættelsesbetingelser

Da TAMU ifølge lovgivningen er forpligtet til at arbejde ud fra den konsekvenspædagogiske metode, skal du være klar til at arbejde ud fra dette grundlag og menneskesyn. Der vil i de første uger af ansættelsen blive givet en introduktion til den pædagogiske tilgang. Derudover forventes fleksibilitet i arbejdstiden, og at du skal være geografisk placeret i det nordlige Jylland.

Den fysiske arbejdsplads vil være fleksibel og primært bestå af mødeaktivitet ude hos samarbejdspartnere, kommuner, Kriminalforsorgen og øvrige henvisende myndigheder. Derudover forventes en jævnlig tilstedeværelse primært i TAMUs nordjyske afdelinger, TAMU Aalborg og TAMU Vitskøl. Stillingen indebærer derfor en del rejseaktivitet og mange arbejdsdage uden for kontoret.

Løn og pension

Løn- og pensionsforhold er fastlagt i overenskomsten mellem Finansministeriet og Serviceforbundet/Faglig Puls. Stillingen er omfattet af aftalerne om Ny Løn.

Ansøgning

Send din ansøgning senest onsdag den 21. oktober 2026 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, direktør Peter Staun Kastholm.

TAMU afholder løbende ansættelsessamtaler og forbeholder TAMU retten til at ansætte, når den rette kandidat er fundet. TAMU opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge stillingen hurtigst muligt.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 23. oktober 2026 på TAMU Aalborg og den 28. oktober 2026 på TAMU Vitskøl.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesdirektør Rie Rohde på telefon 24 23 62 75.

TAMU forventer, at alle ansøgere har gjort sig bekendt med de informationer, der findes på TAMUs hjemmeside, www.tamu.dk.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 23.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn TAMU
Location Icon
Adresse Aalborg
Calendar Icon
Kontaktperson Rie Rohde
Email Icon
Email rie@tamu.dk
phone Icon
Telefon +4524236275
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Aalborg

Se større kort