TILKALDEVIKARER til rengøring og køkken

Leder du efter et fleksibelt job, hvor du kan gøre en forskel? Region Nordjylland søger tilkaldevikarer til rengøring og køkken i Aalborg.

TILKALDEVIKARER til rengøring og køkken

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kom og vær med til at give borgerne og medarbejderne i vores område de bedst mulige fysiske rammer at være i. Rene og ryddelige omgivelser spiller nemlig tydeligt ind i god trivsel og i et godt arbejdsmiljø, og lige nu søger vi TILKALDEVIKARER TIL VORES RENGØRINGSTEAM.

Mødetiderne vil ligge hverdage i tidsrummet kl. 06.00 – 11.00, og vagterne vil typisk være af 2-5 timers varighed.
Som rengøringsassistent hos os skal du servicere funktionerne på Kollegievej 1, hvor bl.a. Aalborgskolen, Aktivitets- og samværstilbud og en række kontorer ligger.

Du vil bl.a. skulle

  • Gøre undervisningslokaler, kontorer, toiletter mv. rene
  • Vaske mopper og klude
  • Gøre rent med gulvmaskiner
  • Foretage kvalitetskontrol: Daglig kontrol, opfølgning med øvrigt personale
  • Hjælpe til i vores køkken
  • Tage dig af forefaldende opgaver.


Vi forventer, at du:

  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og pligtopfyldende
  • Har kendskab til rengøringsarbejde
  • Er serviceminded, initiativrig, grundig og kvalitetsbevidst
  • Har gode samarbejdsevner, men også kan arbejde selvstændigt
  • Er smilende og udadvendt og har et godt humør
  • Er fleksibel mht. arbejdstider og afløsning
  • Har lyst til at indgå i et tværfagligt arbejde
  • Forstår, taler og læser dansk.


Vi tilbyder:

  • Indflydelse på eget arbejde
  • Møder og netværk med øvrige rengøringsassistenter og pedeller
  • Veluddannede og positive kollegaer
  • Stor arbejdsglæde
  • En udviklende arbejdsplads, som ser muligheder frem for begrænsninger
  • Al nødvendig oplæring.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for FOA.

Hvis du vil vide mere…
… er du velkommen til at kontakte rengøringstekniker Lone Kjær Nissen (hverdage mellem kl. 08.00 - 12.00) på tlf.: 25 13 39 79 eller på mail
lone.nissen@rn.dk.

Ansøgning
Du kan søge stillingen elektronisk, eller kontakte Lone Kjær Nissen på ovenstående mail og telefon.
Vi vurderer, og ansætter løbende.

------------------------

Mere om Området for Kommunikation og Specialpædagogik
Rengøringsteamet ligger i Fællesfunktionen i Området for Kommunikation og Specialpædagogik (OKS), der er en enhed under Specialsektoren i Region Nordjylland. Vi tilbyder en række højt specialiserede ydelser til mennesker med funktionsnedsættelser.
Områdets ydelser er primært rettet mod mennesker, som har høretab, synsproblematikker, døvblindhed, komplekse kommunikationsproblematikker, samt mod børn og unge, som på anden måde har varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Ydelserne spænder bredt fra rådgivning, vejledning og udredning over bo-, aktivitets-, aflastningstilbud til skole og materialeproduktion.

Læs mere om Området for Kommunikation og Specialpædagogik på Region Nordjyllands hjemmeside: Området for Kommunikation og Specialpædagogik (rn.dk)

Kom med indenfor hos os på Facebook.

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Specialsektoren
Adresse
Kollegievej 1, Aalborg
Afdeling
Rengøring
Arbejdstid
Deltid: 21 timer og derunder pr. uge
Varighed
Tidsbegrænset
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Deltid: 21 timer og derunder pr. uge
Job ID
d57af29403ad40e8846ec97e3749b855
Søg job

Kontakt

Navn: Lone Kjær Nissen
Titel: Rengøringstekniker
E-mail: lone.nissen@rn.dk

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid, Tidsbegrænset
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Nordjylland
Location Icon
Adresse Aalborg
Calendar Icon
Kontaktperson Lone Kjær Nissen
Email Icon
Email lone.nissen@rn.dk
phone Icon
Telefon 25 13 39 79
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Aalborg

Se større kort