Er du på udkig efter fleksibelt deltidsarbejde? Temp-Team har jobbet til dig!
Temp-Team oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på lagermedarbejdere til vikariater i Aalborg og omegn. Har du lyst til at arbejde et par gange om ugen, måske ved siden af studierne, anden beskæftigelse eller i dit sabbatår? Så er det dig, Temp-Team leder efter!
Som vikar hos Temp-Team får du en fleksibel og alsidig hverdag med mulighed for at løse forskellige opgaver og få erfaring fra flere arbejdspladser. Samtidig giver et vikariat hos Temp-Team dig mulighed for at opbygge værdifuld erfaring. For mange af Temp-Teams vikarer har et vikariat været første skridt mod et fast job.
Dine typiske arbejdsopgaver som lagermedarbejder vil kunne bestå af følgende:
- Ordreekspedition samt pluk og pakning af varer
- Truckkørsel med gaffeltruck og stabler
- Koordinering af varemodtagelse og vareafsendelse
- Forefaldende oprydnings- og klargøringsarbejde
- Ad hoc-opgaver
Kvalifikationer og kompetencer
Temp-Team søger både ufaglærte og faglærte lagermedarbejdere, og gerne dig, som har arbejdet på et lager tidligere eller inden for produktion/industri. Har du et gyldigt truckcertifikat, er det en fordel, men ikke et krav.
Praktiske oplysninger
Du er velkommen til at søge stillingen, uanset hvornår du har mulighed for at starte, da Temp-Team altid vil aftale nærmere med dig før en eventuel opstart.
Arbejdet vil primært foregå i dagstimerne på hverdage. Du skal være indstillet på at arbejde fra tidlig morgen. Det ugentlige timeantal varierer mellem 7-30 timer, og arbejdstiden forventes at være i dagstimerne med opstart fra tidlig morgen.
Du vil som udgangspunkt blive ansat af Temp-Team A/S som tilkaldevikar og få:
- God løn efter gældende overenskomster, lokalaftaler og kvalifikationer
- Pensionsordning og fritvalgskonto
- Faste kontaktpersoner der dagligt sikrer dig ordnede arbejdsforhold og samtidig arbejder for at få dig i fast beskæftigelse efter dine egne ønsker
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse? Du søger stillingen ved at vedhæfte et opdateret CV og en motiveret ansøgning. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering, og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team. Grundet GDPR modtager Temp-Team ikke CV og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Temp-Team har mere end 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Temp-Team har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Temp-Team er en del af JuhlerGroup – en international koncern.