Er du stærk indenfor spedition, logistik og shipping og ønsker du både faglig og personlig udvikling? Har du mod på at blive en del af en vækstende international virksomhed med drive og højt til loftet? Så er det dig, Arctic Import leder efter som ny kollega i Speditionsafdelingen!
Om stillingenSom en del af Arctic Imports Speditionsafdeling, som i dag består af tre medarbejdere, får du et tæt samarbejde med resten af Arctic Imports selskaber og afdelinger i Nordatlanten. Du vil arbejde i en alsidig og dynamisk hverdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Du får stor frihed til at præge din egen rolle, mens du bliver en del af et dygtigt team i en innovativ virksomhed med gode udviklingsmuligheder.
Lidt om dig og dine arbejdsopgaverArctic Import søger dig, der er uddannet indenfor spedition, logistik, shipping eller supply chain, og som er klar til at tage ansvar og bidrage til en vækstende virksomhed. Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer og være i stand til at arbejde selvstændigt, men ser dig selv som en teamplayer. Du er løsningsorienteret og ser muligheder, når udfordringer opstår.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Kontakt med speditører og transportører i ind- og udland
- Toldbehandling i forbindelse med eksport til hele Nordatlanten
- Booking og arrangere multimodale transporter til Nordatlanten
- Kontakt med leverandører i ind- og udland
- Behandling af leveranceoplysninger fra leverandører
- Udarbejdelse af transportdokumenter
- Diverse ad hoc-opgaver og administrative opgaver
- Cross Trade worldwide til Nordatlanten
- Indgå i diverse projektgrupper som repræsentant for speditionsafdelingen
Arctic Import forestiller sig, at du er struktureret og vedholdende. Du er initiativrig, ansvarlig samt serviceminded og søger løsninger i det, du beskæftiger dig med. Du er vant til at arbejde i Microsoft Office-pakken og har generelt flair for IT og lærer hurtigt nye systemer.
Du kan kommunikere på både dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt. Høj kundeservice er en selvfølge for dig, og du vil gå den ekstra mil for både kunder og kolleger.
Hvem er Arctic ImportArctic Import er en stærk familieejet virksomhed. Nordatlanten er Arctic Imports hjemmebane, og hverdagen her er Arctic Imports passion. Arctic Import leverer ikke bare varer – Arctic Import leverer løsninger, muligheder og værdi.
Gennem mange år har Arctic Import opbygget stærke relationer og et indgående kendskab til markederne i Grønland, på Færøerne og Island. Service er en del af Arctic Imports DNA, og Arctic Import arbejder hver dag for at være Nordatlantens foretrukne forretningspartner.
Du vil blive en nøgleperson, der med en stor grad af frihed har mulighed for at præge udviklingen af et strategisk forretningsområde. Men vigtigst bliver du en del af en organisation med dygtige kolleger og høje ambitioner.
AnsøgningsfristSend gerne din ansøgning i dag – opstart hurtigst muligt.
Har du lyst til at være med på holdet og skabe dig en fremtid hos Arctic Import A/S, så send din ansøgning og CV til hr@arcticimport.dk med emnet ”Speditør”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Arctic Imports teamleder i Speditionsteamet, Christian Odgaard Jensen på mail cj@arcticimport.dk eller på tlf. 96 32 19 75.
Arctic Import holder samtaler løbende og fjerner stillingsopslaget, når den rette person er fundet.