Sikkerhedsofficer ved Specialoperationskommandoen

Søg stillingen som sikkerhedsofficer ved Specialoperationskommandoen og bliv en del af et engageret team. Er du klar til at støtte specialoperationsstyrkernes øverste ledelse?

Sikkerhedsofficer ved Specialoperationskommandoen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være en del af et engageret team, der støtter specialoperationsstyrkernes øverste ledelse?

Forsvaret søger en dygtig og erfaren medarbejder til stillingen som sikkerhedsofficer. Du skal have lyst til at arbejde med sagsbehandling af opgaver inden for informationsstyring, ledelsesstøtte og myndighedsdrift.

Om Forsvaret

Specialoperationsstyrkerne bidrager med specialoperationskapaciteter til Forsvarets operative opgaveløsning. De består af Specialoperationskommandoen, Jægerkorpset, Frømandskorpset og Forsvarets Dronecenter.

Specialoperationskommandoen er opdelt med en ledelsessektion, en national stab og en NATO stab (Special Operations Component Command North West).

Ledelsessektionen i Specialoperationskommandoen løser en bred vifte af opgaver, men fokus er at støtte chefen og vicechefen for Specialoperationskommandoen. Opgaverne omfatter bl.a. opgaveanvisning ved specialoperationsstyrkerne, registratur, adjudantur, sikkerhedstjeneste, militær juridisk rådgivning, offentlig ret, erstatningssager, tværgående HR, kommunikation og sekretariatsbetjening af Specialoperationskommandoens faste udvalg.

Ledelsessektionen er et team på otte faste medarbejdere plus et antal reservister, hvor fleksibilitet, samarbejde og en fri omgangstone skaber grundlaget for at håndtere hverdagens mangeartede udfordringer.

Forsvaret er engageret og lægger vægt på diskretion, integritet og et godt arbejdsmiljø med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer, men hvor fleksibilitet periodevis også kan være nødvendig.

Fællesskab, humor og et godt socialt sammenhold kendetegner arbejdsmiljøet ved Specialoperationskommandoen.

Om stillingen

Stillingen bidrager overordnet til, at chefen for Specialoperationskommandoen kan træffe rettidige beslutninger på et konsolideret grundlag. Du planlægger, tilrettelægger og kontrollerer sikkerhedstjenesten ved Specialoperationskommandoen.

Du vil indgå i en dynamisk arbejdsplads, hvor du får bred indsigt i Specialoperationsstyrkernes mangeartede opgaver.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Overordnet sikkerhedsofficer ved Specialoperationskommandoen med ansvaret for samordningen af den samlede sikkerhedstjeneste ved Specialoperationskommandoen.
  • Ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste ved Specialoperationskommandoen.
  • Sparring og støtte til informationssikkerhedsofficeren ved Specialoperationskommandoen.
  • Koordinerende sikkerhedsofficer for kommandoområdet, herunder støtte og sparring med sikkerhedsofficererne ved Jægerkorpset, Frømandskorpset og Forsvarets Dronecenter.
  • Planlægning og gennemførelse af sikkerhedsrelateret uddannelse for medarbejdere ved Specialoperationskommandoen.
  • Udarbejdelse af styrings- og policydokumenter med fokus på sikkerhedstjeneste og informationsstyring.

Arbejdet finder sted i tæt samarbejde med informationssikkerhedsofficeren ved Specialoperationskommandoen.

Da sikkerhedstjenesten har en mangfoldighed af berøringsflader, vil du få et tæt samarbejde med øvrige sektioner ved Specialoperationskommandoen.

Sikkerhedstjenesten ved Specialoperationskommandoen er i stor udstrækning bygget op omkring en generel høj sikkerhedsforståelse blandt medarbejderne, hvilket du som sikkerhedsofficer er garant for bliver vedligeholdt og udbygget, særligt blandt nye medarbejdere.

Din placering i Ledelseselementet medfører, udover et godt kendskab til sikkerhedstjenesten, også en god forståelse for anvendelse af KESDH samt en forståelse for sagsbehandling og håndtering af ledelsesstøtte på styringsniveau II.

Om dig

Stillingen er slået op som seniorsergent, chefsergent og kaptajn/kaptajnløjtnant. Stillingens indhold justeres i forhold til den valgte kandidat.

Du er en kompetent sagsbehandler gerne med erfaring fra styringsniveau II eller III. Det er en fordel, hvis du er rutineret bruger af KESDH.

Du har interesse for den militære sikkerhedstjeneste og gerne en baggrund som sikkerhedsofficer, selvom dette ikke er et krav.

Du arbejder struktureret og systematisk og har en interesse for informationsstyring, herunder etablering af processer til informationsstyring, udarbejdelse af informations- og vidensrelaterede planer/direktiver, samt anvendelse af sharepoint-løsninger.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt og har gode kompetencer indenfor kommunikation, planlægning og styring af pålagte opgaver. Du tager ansvar for de pålagte opgaver og formår at rådgive underlagte enheder på en forståelig og konstruktiv måde.

Du sætter dig hurtigt ind i problemstillinger, gennemfører en relevant opgaveanalyse og leverer velkoordineret sagsbehandling og produkter til aftalt tid og i aftalt kvalitet. Du kan holde overblik over flere sideløbende opgaver og kan desuden omstille dig, når forholdene byder det.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat.

For seniorsergent og chefsergent:

For befalingsmandsgruppen: Stillingen er en chefsergent- eller seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.

Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

For kaptajn/kaptajnløjtnant:

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Fast tjenestested i Aalborg.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Ledelsessektionen, major Søren G. Schilder på tlf. 728 57109.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår for SSG og CSG, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personelkommando på telefon 72 81 91 71 eller mail PKOM-BDY@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår for officerer, kan du kontakte HR-konsulent Helle Elgaard Peterslund Personelkommandoen på telefon 728 19104 eller mail PKOM-HEP@MIL.DK

Ansøgningsfristen er 19. oktober 2026 og samtaler afholdes løbende.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS-bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvaret på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer Forsvaret alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Specialoperationskommandoen

Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen. Kommandoen har Jægerkorpset, Frømandskorpset og Forsvarets Dronecenter som underlagte myndigheder.

Specialoperationskommandoen er opdelt med en ledelsessektion, en national stab og en NATO stab (Special Operations Component Command North West). Til sammen udgør enhederne specialoperationsstyrkerne.

Specialoperationsstyrkernes opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.

Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber, herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO.

Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Forsvaret
Location Icon
Adresse Aalborg
Calendar Icon
Kontaktperson Søren G. Schilder
phone Icon
Telefon 728 57109
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Aalborg

Se større kort