Har du interesse for avancerede overvågnings- og efterretningsoperationer, og motiveres du af at arbejde med moderne sensorer og teknologi i et operativt miljø?
Vil du samtidig være med til at opbygge Forsvarets kommende MQ-9B kapacitet og bidrage til løsningen af opgaver med betydning for Danmarks og Forsvarets allieredes sikkerhed?
Så tilbyder Forsvaret en unik mulighed som sensoroperatør ved Eskadrille 729 i Aalborg.
Som sensoroperatør bliver du en del af et fagligt stærkt og operativt miljø, hvor du arbejder med avancerede sensorer og efterretningsindhentning i forbindelse med krævende missioner. Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på en kapacitet under opbygning og blive en del af et hold, hvor pionerånd, samarbejde og faglig udvikling er centrale værdier.
Om ForsvaretMed etableringen af en ny eskadrille ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg er Forsvaret i fuld gang med at opbygge MQ-9B-kapaciteten. Når kapaciteten er fuldt indfaset, bliver den en integreret del af Air Transport Wings kerneopgaver inden for militær lufttransport, luftbåren efterretningsindhentning og overvågning samt lufthavnsdrift i fred, krise og krig.
Eskadrillens kommende opgaver er udfordrende og omfatter blandt andet indhentning og levering af efterretninger (IMINT, COMINT og ELINT-data) fra hele Kongeriget og dets interesseområder. Det er derfor vigtigt, at alle i Forsvaret er dygtige og fagligt stærke.
Forsvaret stiller krav til hinanden, ligesom hver enkelt stiller krav til Forsvarets fælles arbejdsplads og omvendt. Derigennem skaber Forsvaret værdi for hinanden – og sammen skaber Forsvaret værdi for Danmark.
Forsvaret opbygger ikke blot en ny højteknologisk kapacitet til gavn for Kongerigets og Forsvarets kollektive sikkerhed. Forsvaret skaber også fundamentet for en ny operativ enhed, der skal levere efterretninger og overvågning med høj kvalitet, sikkerhed og effekt.
Du får en unik mulighed for at være med fra begyndelsen og sætte dit præg på en kapacitet under opbygning. Selvom du bliver blandt de første medarbejdere, bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, udvikling og operativt fokus går hånd i hånd.
Om stillingenDu bliver en af de første ansatte i Eskadrille 729, og vil være en medvirkende og drivende kraft i opbygningen af eskadrillen og udviklingen af operative procedurer.
Som sensoroperatør vil du være en del af minimumsbesætningen på MQ-9B, og sammen med piloten vil du have ansvar for at flyve og indsætte MQ-9B.
Som Sensoroperatør ved Eskadrille 729 vil du indgå i en multifunktionsbesætning og gennemføre operationer og træningsmissioner som en del af den operative MQ-9B-besætning. Du bliver uddannet i sensorhåndtering, taktisk udnyttelse af systemets EO/IR og radar.
En del af uddannelsen til sensoroperatør vil indledningsvist foregå cirka 5 måneder i England, hvor du ved en britisk flyveskole deltager i en specialiseret sensoroperatør- og besætningsuddannelse. Efterfølgende vil du sammen med den resterende del af Eskadrille 729 i 2028 gennemføre en fuld omskoling på MQ-9B i USA, som tager cirka 3 måneder efterfulgt af en 2 måneders operativ uddannelse. Ultimativt vil du være med til at sende de første danske fly på vingerne i slutningen af 2028.
I Eskadrille 729 vil dine hovedopgaver omfatte:
- Deltagelse i daglig mission- og træningsplanlægning.
- Deltagelse i flyvninger med MQ-9B som en del af minimumsbesætningen med deraf følgende opgaver og ansvar.
- Operativ betjening af MQ-9B’s EO/IR sensor og Lynx radar under trænings- og ISR-missioner.
- Målidentifikation, overvågning og mønstergenkendelse.
- Deltagelse i mission-debriefing og lessons-learned-processer.
Stillingen forudsætter ikke forudgående viden eller særlige kompetencer, da du vil modtage den nødvendige uddannelse. Uddannelse er dog krævende og meget specialiseret, hvorfor din motivation er afgørende. Kendskab til efterretningsindhentning og sensorbetjening samt erfaring fra efterretningsmiljøet vil dog være en fordel.
Uddannelsen er en forudsætning for at kunne varetage stillingen på længere sigt. Forsvaret er naturligvis dedikeret til at støtte dig gennem hele uddannelsesforløbet og skabe de bedste rammer for din succes. Skulle det mod forventning vise sig, at uddannelsen ikke kan gennemføres, vil Forsvaret i dialog med dig arbejde for at finde en anden relevant og attraktiv stilling.
Du forventes at skulle omskoles til MQ-9B og tage del i den operative opgaveløsning som MQ-9B SO, hvorfor du ligeledes skal kunne honorere kravene til dette.
Du vil i forbindelse med ansættelsen i stillingen skulle gennemgå en afprøvning ved Forsvarets rekruttering.
Om digDu gør tjeneste som sergent eller oversergent (M212 eller M221), og har relevant erfaring inden for efterretning, overvågning, sensorbetjening eller operationsstøtte vil være en fordel, men indgår ligeledes i uddannelsen.
Du besidder et solidt analytisk niveau og har interesse for ISR-miljøer, taktisk databehandling og samarbejde i operative bemandinger. Erfaring fra luftoperationer, maritim overvågning eller efterretningsproduktion er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er ikke, at du kan det hele fra dag ét, men at du er motiveret for at være med til at opbygge en ny og spændende kapacitet og sætte dit præg på dens udvikling.
Forsvaret forestiller sig, at du:
- Trives i et operativt miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og struktur er en naturlig del af hverdagen.
- Tager ansvar for dine opgaver og følger dem professionelt til dørs.
- Er nysgerrig, initiativrig og motiveres af at udvikle dig sammen med kapaciteten.
- Bidrager aktivt til fælles opgaveløsning og arbejder naturligt på tværs af fagområder.
- Er en stærk holdspiller, som kommunikerer ubesværet på engelsk.
- Trives i en dynamisk hverdag, hvor fleksibilitet, samarbejde og engagement er afgørende.
Derudover skal du være indstillet på, at der vil være en del rejse- og uddannelsesaktivitet forbundet med stillingen. Der lægges vægt på et tæt samarbejde med øvrige MQ-9B-nationer, ligesom uddannelse og kompetenceudvikling er en central del af opbygningen af kapaciteten.
Dette omfatter som tidligere beskrevet et længere uddannelsesforløb i udlandet. Der vil ligeledes være øvrige kurser og træningsaktiviteter relateret til stillingen.
AnsættelsesvilkårStillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn med videre er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale, og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvaret på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer Forsvaret alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer – her B, som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Kontakt og ansøgningHvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Eskadrille 729, Mark Christiansen, på telefon 41 86 35 52 eller på mail atw-729-001@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen på mail pkom-ktp-stpflv@mil.dk.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Sidste frist for ansøgning er 21. oktober 2026.
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige pr. 1. januar 2026, men ansættelsen kan ske efter aftale.
Om Air Transport WingAir Transport Wings kerneopgaver spænder bredt: militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i både fred, krise og krig. Forsvaret løser dem sammen – med høj faglighed, mod og i tæt samarbejde med Forsvarets mange partnere.
Opgaverne er komplekse og ofte med kort varsel. Derfor er Forsvarets fælles styrke afgørende. Forsvaret stiller krav til hinanden – og til sig selv.
Men Forsvaret stiller også krav til, at Forsvarets arbejdsplads udvikler medarbejderne og skaber rammerne for, at medarbejderne lykkes.
Du bliver en del af en organisation med stærkt sammenhold og en kultur, hvor trivsel, læring og operativ effekt er tæt forbundet.
Sammen skaber Forsvaret værdi for Danmark.