Docendo er en dansk softwarevirksomhed, der gør planlægning lettere for skoler.
Docendos platform samler skemalægning, arbejdstidsregistrering, vikardækning, lønindberetning m.m. ét sted og bruges i dag af kommuner i hele Danmark – og også af skoler i USA, Norge og flere andre lande.
Docendo har oplevet stærk vækst de seneste år og har store ambitioner for de kommende år. Derfor søger Docendo en erfaren backend-udvikler til at videreudvikle Docendos platform.
Din rolle
Du kommer primært til at arbejde med en Ruby on Rails-applikation, hvor backend og frontend er adskilt. Frontenden håndteres af andre, så du kan fokusere fuldt ud på det, du er bedst til: arkitektur, performance, datamodeller og integrationer, uden at skulle arbejde på brugergrænsefladen.
Du bliver en del af et lille team med kort vej fra idé til produktionskode. Docendo forventer, at du tager ejerskab, engagerer dig i løsningerne og er med til at sætte retningen for de tekniske beslutninger.
Docendo integrerer med en række centrale platforme – herunder Aula, STIL, Google, Outlook og kommunernes lønsystemer – og arbejder aktivt med AI og LLM i udviklingen af nye funktioner.
Du kommer til at arbejde med et system, hvor høj oppetid og stabilitet er i fokus, og det kræver både teknisk overblik og en god balance mellem kvalitet og tempo.
Docendo forventer, at du:
- Har mere end 5 års erfaring med backend-udvikling – gerne Ruby on Rails, Java eller lignende
- Er vant til at arbejde med relationelle datamodeller
- Trives med at bygge og vedligeholde API'er og integrationer
- Skriver tests som en naturlig del af dit arbejde
- Tager ejerskab og driver features fra idé til produktion
- Har en pragmatisk tilgang til arkitektur og prioritering
- Kommunikerer godt på dansk i hverdagen
Hos Docendo får du:
- En central rolle i et produkt, der bruges aktivt af skoler hver dag
- Reel indflydelse på arkitektur og tekniske beslutninger
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- 7 ugers ferie
- Løn efter kvalifikationer
- Frit udstyrsvalg (Mac/PC/Linux)
- Frokostordning
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mikkel Bech, CTO, på 26 28 10 43, onsdage efter kl. 13.
Docendo glæder sig til at høre fra dig!