Region Nordjylland søger løn- og personalemedarbejder

Region Nordjylland søger løn- og personalemedarbejder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Vil du være en vigtig del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor vi hver dag løser vigtige opgaver for regionens hospitaler og patienter, så har vi lige nu et job ledigt som løn- og personalemedarbejder. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, og vi kan garantere topmotiverede og engagerede kolleger.

OM JOBBET

Administrationen understøtter hele Sygehusapoteket inden for løn og personale, økonomi, systemvedligeholdelse af vores ERP-system og sekretariatsbetjening.

Sygehusapoteket har over tid udviklet sig og er nu af en sådan størrelse, at vi har brug for en ekstra løn- og personalemedarbejder. I samarbejde med vores nuværende løn- og personalemedarbejder skal du bl.a. løse disse opgaver:

  • Daglige indberetninger til fleks- og lønsystem af alle typer fravær samt overtid, tilkald og andet tilhørende til lønindberetninger
  • Besvarelse af spørgsmål fra ansatte fx om lønsedler, ferie, barsel, ansættelse mv.
  • Support til ledende fagpersoner og afdelingsledere herunder spørgsmål om overenskomster og arbejdstidsregler
  • Ansættelsesmæssige nyoprettelser/ændringer/fratrædelser
  • Oprettelser i diverse systemer
  • Opgaver i forbindelse med rekruttering

Vi forestiller os, at løn- og personaleopgaver fylder omkring 70% af din arbejdsdag. De resterende 30% af tiden bruges på et andet speciale alt efter dine kompetencer samt sekretariatsbetjening i almindelighed.

DIN PROFIL

Du har

  • flere års erfaring med løn og personaleopgaver
  • kapacitet til at jonglere mellem og overskue mange overenskomster og arbejdstidsregler
  • tålmodighed til at håndtere og besvare mange henvendelser
  • relevant uddannelse
  • et godt kendskab til Microsoft Office, løn-, tidsregistrerings- og rekrutteringssystemer, gerne Silkeborg Data, EG optima og Emply.

Du har mod på at arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver. Du er engageret og detaljeorienteret og sætter en ære i, at lønnen kommer rigtigt ud. Hvis du har en lille smule humor, lyst til at løbe på trapper og sætter pris på en fleksibel arbejdsplads, så er det også en klar fordel.

VI TILBYDER

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med 240 ansatte med mange forskellige fagligheder.

Du vil rent organisatorisk være tilknyttet administrationen, og her får du otte gode og humørfyldte kolleger, der hver især er specialister på deres eget område. Du vil referere til Sygehusapotekets kontorchef.

Vi værdsætter et godt fagligt og socialt miljø med en uformel omgangstone, en mangfoldig personalesammensætning og et udviklende fællesskab.

ANSØGNING

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med fokus på, hvad du kan bidrage med til Sygehusapoteket.

Ansøgningsfristen er torsdag 1. juni 2023, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 15. juni 2023. En eventuel 2. samtale vil blive afholdt torsdag den 22. juni 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst HK. Du vil blive omfattet af fuld pension, fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for medlemskab af en aktiv personaleforening. Forventet tiltrædelse er den 1. august eller før. I forbindelse med ansættelse bliver der indhentet straffeattest.

 

Se i øvrigt Sygehusapotekets hjemmeside og LinkedIn-profil på https://sygehusapoteket.rn.dk/ og https://www.linkedin.com/company/sygehusapoteket/

Malene Stjernholm

Tlf.: 29 61 98 87

Søg stillingen her.

Porsvej 1, 9000 Aalborg

Oplysninger

Location Icon
Adresse Aalborg