Børnehuset Egholm Færgevej søger en pædagog på 37 timer til en fast stilling med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på nuværende tidspunkt tilknyttet vuggestuen, men ansøgeren skal kunne se sig selv i hele aldersgruppen 0-6 år.
Børnehuset er en integreret daginstitution normeret til 36 vuggestuebørn og 51 børnehavebørn. Børnehuset er beliggende i Aalborgs Vestby og har gode fysiske rammer og er velindrettet med gode læringsmiljøer såvel ude som inde. Børnehuset er en del af Dagtilbud Hasseris sammen med otte andre institutioner.
Den pædagogiske praksis bygger på inspiration fra Reggio Emilia-filosofien, og Børnehuset deltager i Aalborg Kommunes Reggio Emilia-netværk. Børnehuset er kendetegnet ved at give børnene en tryg og trivselsfremmende hverdag gennem deltagelse i små og store børnefællesskaber, leg og mangfoldige aktiviteter samt et tæt forældresamarbejde. Det pædagogiske personale er certificeret i ICDP niveau 1 og deltager på nuværende tidspunkt i et NEST-forløb, og ansøgeren forventes at deltage i videreudviklingen af den pædagogiske praksis med dette fokus.
Aalborg Kommune søger en pædagog, som:
- Gerne har erfaring med at arbejde med aldersgruppen 0-6 år.
- Gerne har erfaring med at arbejde inspireret af Reggio Emilia-filosofien.
- Evner at skabe omsorg og nærvær i relationen til både det enkelte barn og i hele børnefællesskabet.
- Er positiv, anerkendende og imødekommende i tilgangen til børn, forældre og kolleger.
- Er nysgerrig, kan lege og igangsætte differentierede aktiviteter sammen med børnene både ude og inde.
- Kan være fysisk aktiv med børnene og være rollemodel i forhold til udelivet.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de pædagogiske opgaver og organisering af hverdagens struktur.
- Kan arbejde med fokus på fordybelse i børnefællesskaberne og projektarbejdsformen.
- Evner både et bredt og et tæt samarbejde i en større institution.
- Er deltagende i kollegial sparring til fælles læring og udvikling.
- Er ansvarlig, fleksibel og omstillingsparat.
- Kan holde hovedet koldt, hjertet varmt og bevare overblikket i en spændende hverdag.
Børnene søger en pædagog, som:
- Er god til at lege med børn.
- Kan hjælpe og trøste.
- Er god til at gynge og rutsje.
Aalborg Kommune tilbyder:
- En dejlig børneflok.
- Et godt forældresamarbejde.
- Et godt fagligt arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og lære sammen og af hinanden.
- En arbejdsplads med et velfunderet værdigrundlag.
- En masse positive og sparringsparate kolleger.
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at ringe til pædagogisk leder Gitte Mouridsen på telefon 9982 5151.
Du kan læse mere på Børnehuset Egholm Færgevejs hjemmeside:
https://boernehusetegholmfaergevej.aula.dk/
Løn er efter gældende overenskomst.
Forud for en eventuel ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. oktober 2026.
Send ansøgning
Interesserede ansøgere kan sende deres ansøgning med relevante bilag, såsom CV, i et begrænset omfang. Ansøgningsprocessen indebærer udfyldelse af en formular.