Overlæge Øjenafdelingen

Region Nordjylland søger en dygtig overlæge til Øjenafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Er du speciallæge i oftalmologi og klar til at lede børneteamet?

Overlæge Øjenafdelingen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En stilling som overlæge ved Øjenspecialet, Aalborg Universitetshospital, er ledig til besættelse pr. 1. februar 2027 eller efter nærmere aftale.

Region Nordjylland søger en speciallæge i oftalmologi til at lede afdelingens børneteam samt indgå i skeleteam. Derudover forventes deltagelse i afdelingens øvrige drift, som også omfatter undervisning af uddannelseslæger og medicinstuderende.

Stillingens nærmere indhold vil kunne forhandles.

Der er gode muligheder for at deltage i internationale møder og studiebesøg med videre.

Overlægen skal kunne samarbejde bredt med andre specialer og faggrupper på tværs af regionen. Det vægtes positivt, at overlægekandidaten har ledelseserfaring.

Der er mulighed for at få afsat tid til udvikling og forskning. Ansøgere opfordres derfor til at beskrive eventuelle planer, projekter, tanker og overvejelser i den sammenhæng.

I overensstemmelse med Region Nordjyllands ansættelsespolitik bedes venligst anført referencer.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Priya Pedersen på tlf. 27 30 48 49 eller e-mail: bhpe@rn.dk.

Ansøgningsfrist er den 27.11.26.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10.12.26.

FUNKTIONSBESKRIVELSE

Stillingsbetegnelse: Overlæge.

Ansættelsessted: Region Nordjylland.

Tjenestested: Øjenspecialet, Aalborg Universitetshospital.

Organisatorisk placering: Cheflæge, Øjenspecialet.

Ansættelsesform: Overenskomstansat.

AFDELINGSPROFIL

Øjenspecialet ved Aalborg Universitetshospital betjener primært borgerne i Region Nordjylland.

Afdelingen er en del af området Vicedirektør 5.

Indlagte patienter plejes på et sengeafsnit, der også rummer patienter fra Øre-næsehalsafdelingen, Kæbekirurgisk Afdeling og Neurokirurgisk Afdeling. Der er i alt cirka 65.000 ambulante besøg årligt.

Afdelingen er bemandet med omkring 40 læger.

Overlægerne fungerer i betydelig grad på subspecialiseringsniveau, og afdelingens funktioner dækker størstedelen af oftalmologien. Dette omfatter medicinsk og kirurgisk vitreoretinologi, børneoftalmologi, neurooftalmologi, elektrofysiologi, katarakt, glaukom, uveitis, eksterna, skelen og corneokonjunktivale lidelser.

Desuden foregår der forskning, udvikling og undervisning. Afdelingen underviser medicinstuderende og sundhedsteknologistuderende.

Afdelingen har alle hoved- og regionsfunktioner i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning.

Afdelingen samarbejder aktuelt med Institut for Syn og Hørelse i Region Nordjylland, specialafdelinger på Aalborg Universitetshospital, de øvrige øjenafdelinger i Videreuddannelsesregion Nord samt de øvrige universitets øjenafdelinger.

HOVEDFUNKTION Fagligt område

Overlægens hovedopgave er at deltage i afdelingens daglige drift.

I tilslutning til arbejdsområdet driver overlægen ambulant virksomhed, superviserer yngre lægers indsats og medvirker til planlægningen af yngre lægers funktion og uddannelse. Vedkommende deltager desuden i den løbende opdatering af afdelingens kliniske vejledninger og fungerer som klinisk vejleder for yngre læger under uddannelse.

Overlægen indgår i teamarbejdet med relevante faggrupper i specialet og arbejder med patientens team og inddragelse af patienter og deres pårørende.

Administration og ledelse

Ledelsesmæssige, administrative og repræsentative funktioner foregår i princippet efter delegation.

Overlægen kan således efter særlig, forudgående aftale repræsentere afdelingen i forskellige sammenhænge i forbindelse med møder og lignende. Overlægen kan alt efter interesse påbegynde en lederuddannelse.

Planlægning, udvikling og uddannelse

Overlægen samarbejder med skemalæggerne og kollegerne om udarbejdelsen af en plan for overlægens arbejde.

Overlægen medvirker til udarbejdelse af afdelingens målsætninger og strategier.

Overlægen medvirker til, at der udføres kvalitetsudvikling og metodeudvikling inden for vedkommendes arbejdsområder. Dette foregår i første række i samarbejde med hospitalsafdelinger og universiteter i ind- og udland.

Overlægen medvirker til, at de nødvendige vejledninger til patienter og til afdelingsinstrukser vedrørende arbejdsområdet udfærdiges og revideres.

I egenskab af klinisk vejleder samarbejder overlægen efter behov med den uddannelsesansvarlige overlæge, den uddannelseskoordinerende yngre læge med flere om at finde passende patienter og supervision til yngre læger under uddannelse.

Overlægen skaber sig et kollegialt netværk og deltager i passende omfang i relevante møder, kurser, kongresser og studieophold med henblik på at følge med i og bidrage til fagets udvikling.

KVALIFIKATIONER

Speciallæge i øjensygdomme. Forskningsbaggrund vægtes positivt.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Nordjylland
Location Icon
Adresse Aalborg
Calendar Icon
Kontaktperson Priya Pedersen
Email Icon
Email bhpe@rn.dk
phone Icon
Telefon 27 30 48 49
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Aalborg

Se større kort