NYE STUDENTERAMBASSADØRER I AALBORG SØGES

Aalborg Universitet søger engagerede studenterambassadører i Aalborg. Er du studerende og brænder for at formidle dit fag?

NYE STUDENTERAMBASSADØRER I AALBORG SØGES

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Aalborg Universitet søger studerende, der brænder for at formidle deres studie og AAU’s studieliv. Ambassadørerne vil deltage i workshops og møder med gymnasieelever, både på campus og på ungdomsuddannelserne.

Aalborg Universitet søger nye studenterformidlere i Aalborg inden for nedenstående uddannelser:

  • Arkitektur og design (Industrielt design)
  • Bioteknologi, 1., 3. eller 5. semester
  • By-, energi- og miljøplanlægning
  • Computerteknologi
  • Dansk
  • Design og anvendelse af kunstig intelligens
  • Diplomingeniør i Elektronik
  • Elektronik og systemdesign
  • Energi
  • Engelsk
  • Informationsteknologi
  • Innovation og digitalisering
  • International virksomhedskommunikation
  • Kemiteknologi (eller Kemi som hovedfag eller sidefag), 1., 3. eller 5. semester
  • Kommunikation og digitale medier
  • Landinspektørvidenskab
  • Matematik
  • Matematik-teknologi
  • Matematik-økonomi
  • Medialogi
  • Musikterapi
  • Organisatorisk læring
  • Robotteknologi
  • Socialrådgiver
  • Statskundskab

Eksempler på opgaver:

  • Rundvisning i forbindelse med besøg af gymnasieklasser på det institut, hvor den studerende er indskrevet
  • Afholdelse af workshops og/eller oplæg, som relaterer sig til den uddannelse, ambassadøren læser
  • Afholdelse af oplæg om PBL og studielivet på AAU
  • Aalborg Universitet vil desuden løbende kunne tilbyde opgaver i forbindelse med events som for eksempel Åbent Hus, Studiepraktik med videre, samt andre tværgående events, hvor målgruppen er potentielle studerende
  • Den studerende bliver repræsentant for AAU og for sit studie.

Som en del af ansættelsen vil ambassadøren blive lært op i, hvordan man er en god formidler, så vedkommende bliver klædt godt på til opgaven. Aalborg Universitet afholder cirka to faglige arrangementer om året, hvor den ansatte får mulighed for at sparre med andre ambassadører på tværs af AAU.

Interesserede, der er nysgerrige og ønsker en snak, kan kigge forbi AAU Collaborate den 7. oktober i Innovate. Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet.

Aalborg Universitet søger studerende, som:

  • Går på AAU i Aalborg og har mindst halvandet år tilbage af uddannelsen
  • Er fagligt stærke
  • Er ansvarsbevidste, selvstændige og gode til at samarbejde
  • Er vilde med at formidle og lære fra sig
  • Taler og kan undervise på dansk
  • Er åbne for udfordringer, fleksible og omstillingsparate (til events skal de kunne tilpasse sig de situationer, der opstår) og klar til at kaste sig ud i nye og ukendte situationer.

Ansættelse og aflønning

Stillingen som studenterambassadør er ikke et almindeligt studiejob, og timetallet er derfor meget varierende. Det er ikke muligt at fastsætte et fast antal timer om måneden, da dette afhænger af mængden af opgaver og besøg. I nogle måneder vil der således være mere arbejde end i andre.

Det er derfor nødvendigt, at ansøgeren opfatter jobbet som studenterambassadør som et ekstra studiejob og ikke som en fast månedlig indtægtskilde.

Vedkommende bliver ansat og aflønnet som studenterstudievejleder (SUL). Timelønnen er 224,07 kr. samt 12,5% i feriepenge.

Ansøgning

Aalborg Universitet opfordrer interesserede til at sende en ansøgning på cirka en halv A4-side, hvor ansøgeren beskriver sin motivation for at søge jobbet, og hvorfor den pågældende er den rette til ambassadørkorpset.

Ansøgningen skal indeholde følgende informationer:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Mailadresse
  • Uddannelse og semester
  • Eventuel ansættelse et andet sted på AAU
  • Eventuel erfaring som tutor eller anden relevant erfaring
  • Hvor ansøgeren har læst sin ungdomsuddannelse (navn på skolen samt retning – STX, HTX, HHX med videre).

Ansøgningen med billede og studiejournal skal sendes til:

  • Ansøgere fra Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet: Spørgsmål til jobbet kan rettes til projektleder Anna Diaz Korsaa på amdk@adm.aau.dk eller telefon 26 70 08 17.
  • Ansøgere fra Det Tekniske Fakultet for IT og Design: Spørgsmål til jobbet kan rettes til projektleder Tine Leth Bak på tlt@adm.aau.dk eller telefon 99 40 92 45.
  • Ansøgere fra Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet: Spørgsmål til jobbet kan rettes til projektleder Maria Hald Friis på mhf@adm.aau.dk eller telefon 99 40 92 38.

Ansøgningsfrist er den 30. oktober. Udvalgte ansøgere kan forvente at blive indkaldt til samtale i uge 46. Forventet ansættelsesstart er den 1. december.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning og ansættelse sker efter cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter med videre. Ansættelsen er betinget af, at den studerende er aktivt indskrevet ved et universitet. Yderligere information om startlønnen kan findes via 'Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Tekniske administrative stillinger - Deltid (D-TAP)' under ”Studenterstudievejleder (SUL)”.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aalborg Universitet
Location Icon
Adresse Aalborg
Calendar Icon
Kontaktperson Anna Diaz Korsaa
Email Icon
Email amdk@adm.aau.dk
phone Icon
Telefon 26 70 08 17
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Aalborg

Se større kort