NK Care / BPA Service søger en handicaphjælper til en ung mand, som er hjemmeboende. Den unge mand har udarbejdet en beskrivelse af arbejdet og lidt om sig selv.
Lidt om mig:
Jeg er en 24-årig ung mand fra Aalborg, der studerer biologi på Aalborg Universitet. Jeg interesserer mig især for biologi, historie og naturvidenskab.
Derudover holder jeg meget af at spille computer og se film og serier med mine venner, som jeg også nogle gange tager i biografen med. Jeg kan også godt lide at gå ture og komme ud i den friske luft. Her skifter jeg mellem at sidde i kørestol og gå med krykker som en del af min træning.
Jeg beskrives som humoristisk og let at tale med. Jeg interesserer mig desuden for verdens gang, politik med mere.
Jeg har brug for hjælp til de fleste praktiske og personlige ting, da jeg har muskelsvind. Derfor går jeg med krykker og sidder i kørestol.
Det er derfor nødvendigt, at du har bil og kørekort B, da jeg skal køres frem og tilbage fra universitetet, sygehuset, fysioterapeuten og andet.
Mine dage kan se meget forskellige ud og afhænger af, hvordan jeg har det på grund af min sygdom.
Mere konkret om jobbet:
Som hjælper vil dine opgaver blandt andet omfatte:
- Hjælp til huslige, praktiske pligter og personlige ting.
- Kørsel fra destination til destination.
- Indkøb.
- Ledsagelse, hvor end det måtte være.
- Rengøring.
- Madlavning.
- Vask af tøj.
- Hjælp til finmotoriske opgaver.
- Eventuelt ansvar for sterile procedurer angående tilkobling til saltvand, ernæringsterapi og andre plejeopgaver, herunder skiftning af plaster og administration af blodfortyndende medicin. Det er ikke et krav, at man besidder sygeplejefaglige kompetencer, da der vil ske grundig oplæring i det.
- På grund af de sterile procedurer med til- og frakobling til mit centrale venekateter flere gange i døgnet, er det vigtigt med stort fokus på rengøring og hygiejne, hvilket vil være centralt i dit arbejde.
Jeg bor midlertidigt hos min far i 9000 Aalborg i Hasseris, indtil senere på året, hvor jeg flytter ind i min egen bolig tæt på Aalborg Universitet, Aalborg Ø. Min lejlighed i Aalborg Ø er 95m² og ligger i stueetagen med postnummer 9220.
Indtil videre er stillingen på 24-36 timer om ugen, fordelt på 12-timers vagter. Aktuelt er der kun tale om dagvagter, men da jeg søger ekstra bevilling på hjælpetimer, bliver der muligvis flere timer til rådighed, hvilket kan indebære nattevagter.
Jeg søger en hjælper, der:
- Er mellem 25 og 50 år.
- Er indstillet på at blive oplært i sygeplejefaglige opgaver.
- Har bil og gyldigt kørekort B.
- Har let ved at vågne om natten og kan hjælpe roligt og ansvarsfuldt.
- Er ikke-ryger.
- Er fleksibel og kan træde til ved sygdom.
- Har god situationsfornemmelse.
- Er lærenem og nysgerrig på at lære nyt.
- Har et lyst og positivt sind.
Lyder det som noget, du kunne være interesseret i, så hører jeg meget gerne fra dig. Send venligst jobansøgning og CV med billede, så kan vi finde ud af, om vi er et godt match.
Timetal: Ca. 24-36 timer om ugen.
Kontaktoplysninger:
Mig – Arbejdsleder:
Direkte til min mobil
Telenummer: 25376583
Mail: gustav9bo@gmail.com