Næstkommanderende til Jægerkorpsets 3. Squadron

Er du klar til en udfordrende lederstilling? Jægerkorpset søger en næstkommanderende til 3. Squadron, hvor du indgår i Danmarks mest spændende enhed.

Næstkommanderende til Jægerkorpsets 3. Squadron

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Dette er muligheden for at indgå i udvikling, drift og operationer i Danmarks mest spændende enhed. 3. Squadron (SQN) er en operativ SQN i Jægerkorpset, der består af specialister med forskellige baggrunde og uddannelser.

Du kommer til at indgå i SQN ledelses- og føringselement (SQN C2), som udover dig består af Commanderen (SQN CDR), Uddannelsesstøtteofficeren og en logistikmedarbejder.

Du skal være motiveret af at arbejde med og for menneskene i SQN og finde glæde i løsning af problemer og udfordringer af alle typer. Du vil komme til at føre, lede og arbejde efter en intent-baseret tilgang.

Om Jægerkorpset

Jægerkorpset er Danmarks landmilitære specialoperationsstyrke og indgår som selvstændig myndighed i Specialoperationskommandoen.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland – i samarbejde med blandt andet andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold – lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede. Opgaveløsningerne er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse.

Jægerkorpset har hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau – spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i verdens brændpunkter.

Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk – derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.

Om stillingen

SQN C2 har til opgave at bane vejen, skabe rum, retning og inducere hastighed for enheden. Enheden arbejder med adaptiv doktrin, hvilket betyder, at Forsvaret løbende tilpasser sig til situation, opgave og bemanding. Det betyder, at fleksibilitet, omstillingsparathed og målfokus skal være i dit DNA.

SQN C2 virker som et driftskontor, der fordeler ressourcer til gennemførelse af projekter og opgaver. Som del af SQN C2 skal du indgå i det operative planlægningsteam, der fordeler disse ressourcer.

SQN har stor eksponering, og du skal forvente at forestå møder, briefinger og events, hvor du skal forklare SQN's operative effekt og muligheder for personel af alle kategorier.

Det nuværende team og den nuværende situation mangler en ”god gammeldags kommandobefalingsmandstype” M/K, der kan forstærke teamet i den daglige drift og personelpleje. Din hverdag vil være stærkt vekslende; du forventes både at kunne deltage i de daglige driftsmøder og at kunne føre under udsendelser.

Du forventes at have evnen til at kunne tilpasse dig eventuelle ændringer i sammensætningen af personel og genopfinde dig selv og dermed dit bidrag til opgaveløsningen.

Af opgaver, der hører til stillingen, kan nævnes:

  • Føring af den operative squadron i samarbejde med SQN CDR.
  • Personelansvar for halvdelen af SQN (Troop).
  • Kan indtræde som operationsbefalingsmand i JGK Taktiske Operations Center.
  • Deltager i uddannelses- og planlægningsmøder i Jægerkorpsets stab.
  • Planlægger AKOS i samarbejde med SQN CDR.
  • Indstiller, i samarbejde med SQN CDR, SQN MA til funktionsrelaterede kurser.
  • Gennemfører, sammen med SQN CDR, personelforvaltning i SQN.
  • Projektleder på udvalgte projekter.
  • Øvrige ad hoc-opgaver, når behov opstår.
Om dig

Du er chefsergent eller seniorsergent, der kan udnævnes. Det er ikke et krav, men en fordel, at du er SOF-uddannet. Din brede erfaring og dit gåpåmod skal hjælpe dig med at løse udfordringerne, som de opstår.

Det er ikke et krav, men en fordel, at du har gjort tjeneste i Jægerkorpsets operative Squadron. Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har indsigt i Jægerkorpset og/eller SOKOM-organisationens arbejdsmetoder.

Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har høj faglig indsigt i materielanskaffelse og personeladministration. Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde med andre myndigheder. Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har høj teknisk forståelse.

Stillingen er karakteriseret ved en stor grad af selvstændighed, hvorfor det er vigtigt, at du er struktureret, proaktiv og forstår samspillet med Jægerkorpsets øvrige enheder. Særligt gode samarbejdsevner på tværs af Jægerkorpsets organisation er vigtige.

Du skal kunne arbejde i et spændingsfelt, hvor der kan være modsatrettede ønsker, og du skal kunne navigere heri og være loyal både nedad, til siderne og opad. Du skal stå ved dine holdninger og være åben over for at kunne navigere i konflikter.

Du skal være løsningsorienteret og altid komme med konstruktive løsningsforslag eller anbefalinger til komplekse problemstillinger.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan også besættes af en konstabel, overkonstabel eller seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre det relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C, hvilket betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KN Peter Kobel i Jægerkorpset på telefon +45 72 83 90 42 eller via mail jgk-3sqn-01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 71 eller mail PKOM-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 2. november 2026, og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027 eller efter aftale.

Fokus og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror Forsvaret på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer Forsvaret alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Forsvaret
Location Icon
Adresse Aalborg
Calendar Icon
Kontaktperson Peter Kobel
Email Icon
Email jgk-3sqn-01@MIL.DK
phone Icon
Telefon +4572839042
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Aalborg

Se større kort