Lokalinspektør

Bliv Lokalinspektør hos Lejerbo Aalborg! Tag ansvar for daglig drift og personale i en selvstændig og udadvendt stilling.

Lokalinspektør

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Lejerbo Aalborg søger en lokalinspektør i en nyoprettet stilling. Det er et spændende, selvstændigt og udadvendt job, hvor du får økonomi- og personaleansvar samt ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af Lejerbo Aalborgs boligafdelinger.

Du vil få et tæt samarbejde med beboerdemokratiet samt beboere generelt. Området hører under DAB-Lejerbos regionskontor i Aalborg, og du vil indgå i et lokalinspektørnetværk på tværs af DAB-Lejerbos region og DAB-Lejerbo på landsplan. Dit ansvarsområde omfatter 15 boligafdelinger (ca. 550 boliger) i den østlige del af kommunen samt hjælp i 8 kommunale afdelinger.

Som lokalinspektør refererer du til regionens forretningsfører.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
  • Daglig ledelse af 6 ejendomsfunktionærer.
  • Kontakt til afdelingsbestyrelser og beboere.
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder kommunen.
  • Indkøb og fakturahåndtering via Lejerbo Aalborgs elektroniske indkøbsportal samt andet administrativt arbejde.
  • Ansvar for budgetoverholdelse og gennemførelse af planlagte vedligeholdelsesopgaver i samarbejde med regionskontoret.
  • Fagligt ansvarlig for afholdelse af ind- og fraflytningssyn.
  • Give driftsmæssige input til byggeudvalg ved renovering, til- og ombygning samt nybyggeri.
  • Deltage i, og selvstændigt kunne afholde afdelingsmøder med fremlæggelse af budget og regnskab.
Hvem er du?
  • Du har ledelseserfaring og kan udvikle/motivere dine medarbejdere og trives med at spille andre gode.
  • Du er god til at skabe relationer og har nemt ved at omgås alle. Du er åben, udadvendt, tålmodig og respektfuld i din tilgang til mennesker, og du har en naturlig autoritet.
  • Du har erfaring fra kundepleje og kundehåndtering, både personligt og telefonisk, og brænder for at levere et højt serviceniveau og værdsætter tæt kontakt med dine kunder.
  • Byggeteknisk baggrund og erfaring vil være en fordel, herunder kendskab til udbudsregler.
  • Du har kendskab til politisk styrede organisationer.
  • Du er rutineret IT-bruger og kan hurtigt tilegne dig viden i nye systemer.
  • Du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.
  • Du er god til at formulere dig på dansk, både skriftligt og mundtligt, og du kan begå dig på engelsk.
Lejerbo Aalborg tilbyder:
  • Et meget selvstændigt, spændende og afvekslende job.
  • Løn i henhold til gældende overenskomst.
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse.
  • Netværk med ligestillede kollegaer, gode rammer og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Der vil forekomme aftenmøder.

Har du spørgsmål?

Så kontakt endelig forretningsfører Pia Hesselvig på telefon 30 84 54 61 eller e-mail pihe@dabbolig.dk

Send din ansøgning og CV senest den 15. september 2026.

Om DAB-Lejerbo

DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor. Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg. For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn DAB-Lejerbo
Location Icon
Adresse Pieren 40, 9000, Aalborg
Calendar Icon
Kontaktperson Pia Hesselvig
Email Icon
Email pihe@dabbolig.dk
phone Icon
Telefon 30 84 54 61

Du finder virksomheden her

Pieren 40, 9000, Aalborg

Se større kort