DUOS A/S søger en ledsager til en mand på 83 år med et synshandicap i Aalborg SØ. Stillingen er en deltidsstilling, hvor arbejdet består i at ledsage borgeren til selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig.
Borgeren har et synshandicap med cirka 10% syn tilbage, og du skal derfor være borgerens øjne, når I færdes udenfor i trafikken og for eksempel hjælpe med at se priser eller læse skilte. Borgeren skal eventuelt have en støttende arm og bruger primært rollator til ledsagelsen, men han har manuel kørestol til rådighed også. Borgeren er ryger.
Borgeren ønsker ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet. Det kan være gåture, indkøb, familiebesøg eller andre sociale arrangementer.
Der er tale om 7 timer om måneden, som aftales i fællesskab. Dette vil typisk være cirka én gang per uge, og der bruges altid minimum én time per gang og opefter, alt afhængigt af aktiviteten. I kommer rundt på gåben eller med offentlig transport.
Som ledsager er du opmærksom på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere det, der sker omkring jer. Du skal være en moden og stabil ledsager.
Som ledsager for en borger med et synshandicap vil du blive oplært via et e-learningskursus på mit.duos.dk. Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap i materialet "9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede".
Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
Hverdage: Cirka 170 kr.
Lørdag: Cirka 180 kr.
Søndag: Cirka 190 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borgeren bor.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte ledsagerteamet på telefon 36348128. Din ansøgning formidles gennem DUOS A/S.