Ledende oversygeplejerske til Sundheds- og Omsorgspladser i Aalborg - Aalborg Universitetshospital

Er du en erfaren leder, der vil forme fremtidens borgernære sundhedstilbud i Aalborg? Region Nordjylland søger en ledende oversygeplejerske til en ny, samlet enhed.

Ledende oversygeplejerske til Sundheds- og Omsorgspladser i Aalborg - Aalborg Universitetshospital

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du stå i spidsen for etableringen af en ny samlet enhed og være med til at forme fremtidens borgernære sundhedstilbud?

Her får du en enestående mulighed for at kombinere ledelse af medarbejdere, faglig kvalitet og drift med udviklingen af et af de største sundheds- og omsorgstilbud i Afdeling for Borgernær Sundhed.

Region Nordjylland søger en erfaren sygeplejefaglig leder, der kan samle mennesker, skabe retning og sikre resultater i en organisation under udvikling. En leder, der møder medarbejdere og samarbejdspartnere med respekt og ordentlighed, men som samtidig har modet til at træffe beslutninger, sætte en tydelig retning og tage ansvar for både medarbejdere, kvalitet og drift.

Ledelsesopgaven tager afsæt i Region Nordjyllands ITOP-værdier (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme). Stillingen kræver en leder, der trives med ansvar, udvikling og forandring og kan skabe resultater gennem både relationer, faglig ledelse og sikker drift.

Om stillingen

Sundheds- og Omsorgspladserne etableres primo 2027 som en ny samlet enhed på Aalborg Sygehus Syd gennem en sammenlægning af de eksisterende tilbud ved Akuttilbud Aalborg og Gug Midlertidige Pladser. Den nye enhed kommer til at omfatte 34 pladser og bliver en central del af den borgernære indsats i Sundhedsråd Limfjorden.

Her modtages borgere fra sygehus eller eget hjem med behov for målrettede indsatser inden for pleje, behandling, observation, rehabilitering og/eller tværfaglig afklaring. Tilbuddet bygger på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en rehabiliterende tilgang med fokus på at understøtte borgerens muligheder for at mestre eget liv bedst muligt.

Sygeplejen tager afsæt i Fundamentals of Care (FoC) som begrebsramme og arbejder målrettet med at integrere borgerens fysiske, psykiske og relationelle behov i pleje og behandling.

Som ledende oversygeplejerske bliver du en del af ledergruppen i Afdeling for Borgernær Sundhed og får en central rolle i udviklingen af det samlede tilbud samt i samarbejdet med Aalborg Kommune, almen praksis og hospitalets øvrige afdelinger.

Du får ansvaret for medarbejdere, som hver dag løfter komplekse sundhedsfaglige opgaver med høj faglighed og stort engagement. En væsentlig ledelsesopgave bliver at samle to eksisterende enheder til ét fælles fagligt miljø med en stærk kultur præget af kvalitet, samarbejde, læring og fælles ansvar.

Den kommende periode vil i høj grad være præget af etableringen af den nye enhed. Derfor skal du kunne skabe tryghed og retning i forandringer, samtidig med at der sikres høj kvalitet og stabil drift i hverdagen.

Opgaven består blandt andet i at:

  • Samle medarbejdere fra to eksisterende enheder i én fælles organisation med fælles kultur og retning.
  • Skabe følgeskab og udvikle en kultur præget af høj faglighed, ansvarlighed og samarbejde.
  • Udvikle og fastholde høj faglig kvalitet og patientsikkerhed.
  • Sikre attraktive lærings- og udviklingsmiljøer for medarbejderne.
  • Understøtte trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.
  • Sikre sammenhængende borgerforløb på tværs af sektorer.
  • Skabe balance mellem kvalitet, aktivitet, arbejdsmiljø og ressourcer.
  • Styrke samarbejdet med Aalborg Kommune, almen praksis og hospitalets øvrige afdelinger.
  • Bidrage til den fortsatte udvikling af Sundheds- og Omsorgspladserne og Afdeling for Borgernær Sundhed.

Region Nordjylland søger en leder, der er autoriseret sygeplejerske og har erfaring med ledelse. Det forventes, at den kommende ledende oversygeplejerske kan skabe resultater gennem andre og formår at sætte en tydelig retning, skabe følgeskab og omsætte beslutninger til handling.

Der lægges vægt på evnen til at samle medarbejdere om fælles mål og skabe engagement i en periode med organisatorisk udvikling og forandring. Opgaven kræver en leder, der kan balancere hensynet til medarbejdere, kvalitet, drift og samarbejdspartnere, også når opgaven er kompleks, og interesserne er mange.

Gennem nærvær, tydelighed og ordentlighed skabes tillid og tryghed, samtidig med at der forventes mod til at træffe beslutninger, adressere udfordringer og fastholde retningen, når situationen kræver det. Samarbejde og involvering vægtes højt, men skal ledsages af handlekraft og evnen til at gennemføre nødvendige forandringer.

Relevant lederuddannelse vægtes højt, og der forventes gennemførelse af en lederuddannelse, hvis denne ikke allerede er erhvervet.

Om Afdeling for Borgernær Sundhed

Afdeling for Borgernær Sundhed er en ny afdeling på Aalborg Universitetshospital med funktioner på tværs af syv kommuner i Sundhedsråd Limfjorden.

Region Nordjylland arbejder for et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgere oplever trygge og koordinerede forløb på tværs af sektorer. I tæt samarbejde med kommuner, almen praksis og hospitalets øvrige afdelinger udvikler Region Nordjylland nye borgernære sundhedstilbud, som understøtter intentionerne i Sundhedsreformen om behandling tættere på borgernes hverdag.

Som leder bliver du en del af en afdeling, der fortsat er under udvikling, men som samtidig skal levere høj kvalitet hver eneste dag. Derfor søger Region Nordjylland ledere, der både kan udvikle og drifte, skabe relationer og resultater og holde fokus på det, der er vigtigst: borgerne og patienterne.

Praktiske oplysninger

Ansættelse er pr. 1. januar 2027. Ansøgningsfrist er den 4. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 12. november 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Bente Fisker på telefon 25 46 33 72 eller mail b.fisker@rn.dk.

Lønoplysninger

Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet. På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.

Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse. Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 4.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Nordjylland
Location Icon
Adresse Aalborg
Calendar Icon
Kontaktperson Bente Fisker
Email Icon
Email b.fisker@rn.dk
phone Icon
Telefon 25 46 33 72
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Aalborg

Se større kort