Føler du dig hjemme på en tegnestue, og er du detaljeorienteret, er arbejdet som sagsbehandler hos Gandrup Element måske noget for dig.
Som sagsbehandler hos Gandrup Element refererer du direkte til virksomhedens tegnestuechef. Gandrup Element forventer først og fremmest samarbejde, loyalitet og teamånd.
Den rette kandidat er omhyggelig og evner at dykke ned i projekter og skabe sig overblik. Du vil blive involveret i den samlede proces; fra projektgranskning til produktions- og montageoverlevering. Det forventes, at du påtager dig ansvar for elementprojektering fra start til slut samt har kendskab til AutoCAD og/eller REVIT, samt gerne til 3D-optegning.
Kendskab til og erfaring med betonelementbyggeri er en fordel.
Du bliver en del af Gandrup Elements erfarne tegnestueteam, hvor du både arbejder selvstændigt og i samarbejde. Arbejdsopgaverne omfatter elementprojektering – herunder:
- detailprojektering
- elementtegninger
- montageplaner
- direkte kontakt med kunder, rådgivende ingeniører, arkitektfirmaer etc.
Udover ovenstående vil der være opgaver vedrørende EPD og LCA.
Gandrup Element tilbyder et spændende og alsidigt arbejde i et tæt og målrettet samarbejde med salgs-, montage- og produktionsafdelingen inden for den veletablerede virksomhed.
Opstart kan ske hurtigst muligt. Løn forhandles efter kvalifikationer, og der tilbydes pensionsordning samt sundhedssikring.
For yderligere information kan interesserede henvende sig til Christoffer Rod Jespersen på telefon eller mail, som angivet på Gandrup Elements hjemmeside.
Sådan ansøger duEn skriftlig ansøgning skal sendes direkte til Mai-Britt Wentzel på mbw@gandrupelement.dk.