Fonden Danske Veteranhjem søger en frivilligkoordinator til at stå i spidsen for Veteranhjemmets frivillige, udvikle nye aktiviteter og udvide frivilliggruppen.
Hvem er Fonden Danske Veteranhjem?
Veteranhjem Aalborg er et frirum for veteraner og deres pårørende – et sted med plads til fællesskab, gode snakke, aktiviteter og en pause fra hverdagen.
Alle veteraner er velkomne, og Veteranhjem Aalborgs frivillige er en vigtig del af at skabe den trygge og hjemlige atmosfære. Aktiviteterne er eksempelvis fælles morgenmad, fælles spisning om aftenen, foredrag, gå- og cykelture samt kajak på Limfjorden. Hjemmet har desuden plads til fire beboere, der kan få midlertidigt ophold.
Hvem er du?
Fonden Danske Veteranhjem forestiller sig, at du:
- Er god til at gå forrest og rumme forskellighed
- Kan tage konkret ansvar for udviklings- og driftsopgaver
- Er glad for mennesker og fællesskab
- Har lyst til at møde veteranerne i øjenhøjde
- Har lyst til at være med til at igangsætte aktiviteter i samarbejde med en gruppe frivillige
- Har mod på at være med til at opbygge en struktur, hvor du er bindeled mellem de frivillige og daglig leder
- Har lyst til at gøre en forskel for veteraner
Hvad kan du tilføre?
- Udvikle nye aktiviteter for veteraner og pårørende
- Planlægge rekruttering og aktivitetsudvikling
- Stå for rekruttering og velkomst af nye frivillige sammen med daglig leder Claus
- Skabe en stærk frivillig kultur
- Medvirke til etablering af hjemmet i nye rammer i de kommende år
Du behøver ikke have erfaring med veteraner; Fonden Danske Veteranhjem sørger for en god introduktion. Du vil sparre med daglig leder.
Hvor mange timer?
- Fonden Danske Veteranhjem forestiller sig, at du har lyst til og mulighed for at bruge 5-7 timer ugentligt som frivilligkoordinator, og at du har mulighed for at begynde senest 1. november.
Fonden Danske Veteranhjem vil meget gerne høre fra dig!