Leder du efter et job, hvor du kan gøre en reel forskel for udsatte børn og samtidig gøre brug af dine talegaver? Så er Red Barnets kampagne hos Storm Group lige noget for dig.
Red Barnet arbejder både i Danmark og ude i verden for at give børn og unge et bedre liv. De redder, beskytter og styrker børn og kæmper for, at verden respekterer og beskytter alle børns rettigheder.
Som fundraiser for Red Barnet møder du potentielle støttemedlemmer ansigt til ansigt i storcentre, supermarkeder og til events i lokalområdet. Din opgave er at skabe opmærksomhed om Red Barnets mærkesager med henblik på at hverve faste støttemedlemmer. Du får en sjov og anderledes hverdag som repræsentant for en af landets mest respekterede velgørenhedsorganisationer.
Hvem er Storm Group?
Storm Group er Danmarks førende field marketing bureau og har i to årtier repræsenteret anerkendte NGO’er og kommercielle organisationer. Storm Group er desuden en vaskeægte talentfabrik med fuldt fokus på udvikling af medarbejdere.
Hvad får du hos Storm Group?
Uddannelse på CV'et: Du får fingrene i Storm Groups interne talentprogram – et intensivt uddannelsesforløb i formidling, salg og high-performance.
Garantiløn + bonus uden loft: Du får altid en attraktiv garantiløn plus bonus uden loft. Din indsats bestemmer din løn.
Et tough job: Men Storm Group lover dig, at det også er et job, der booster din selvtillid, din gennemslagskraft og dine kommunikationsevner. Kompetencer som du beholder for livet, og som i høj grad er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Et vildt fællesskab: Du får de bedste kolleger på en af Danmarks bedste arbejdspladser, certificeret af Great Place To Work.
Du passer perfekt ind, hvis du:
Er nysgerrig, fuld af energi og ikke bange for at fejle for at blive bedre.
Er en top-tier kollega, der elsker at bidrage til det sociale sammenhold.
Vil have et job, der rent faktisk rykker noget på dit CV og din fremtid.
Klar til at blive en del af holdet? Ansøg nu – det tager kun to minutter.
Alt det praktiske
Stillingen er en funktionæransættelse på fuldtid. Der arbejdes i tidsrummet mandag-fredag fra 09-17. Weekendarbejde kan forekomme. Storm Group har kontorer i København, Roskilde, Hillerød, Køge, Næstved, Slagelse, Odense, Aarhus, Aalborg, Viborg, Herning og Kolding.