37 timers pædagog til den selvejende daginstitution Stokrosen

Søger du et meningsfuldt job som pædagog? Stokrosen i Vestbjerg søger en engageret kollega på 37 timer til deres børnehave.

37 timers pædagog til den selvejende daginstitution Stokrosen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du Stokrosens nye kollega?

Aalborg Kommune søger en pædagog på 37 timer til Stokrosen pr. 15. november 2026 eller hurtigst derefter. Du vil primært være tilknyttet børnehavedelen.

Stokrosen er en lille daginstitution beliggende i Vestbjerg. Institutionen rummer både en vuggestue (Bønnerne) og en børnehave (Spirerne), normeret til henholdsvis 12 og 25 børn. Stokrosen er en af de 10 selvejende institutioner i Aalborg Kommune. Det betyder mere indflydelse, større ejerskab og et tæt forældresamarbejde, da bestyrelsen i daginstitutionen er den øverste myndighed.

Hos Stokrosen er der plads til individualitet, forskellighed og gode oplevelser, og et tæt forældresamarbejde er vigtigt. Stokrosen betragtes som et ”andet hjem”, hvor kram, grin og godt humør er en stor del af hverdagen. Stokrosens dagligdag bygger på forudsigelighed og en fast rytme, der giver ro og overskud til børnene.

Stokrosen prioriterer udelivet højt og udnytter enhver mulighed for at gå på legepladsen og tage på ture i nærområdet.

For mere information kan du med fordel besøge Stokrosens hjemmeside: Den selvejende daginstitution Stokrosen (aula.dk)

Dine opgaver vil være:

  • Du er tilknyttet børnehavedelen sammen med to andre kolleger.
  • Stokrosen er ét hus og løfter i fælles flok, så du skal derfor være indstillet på, at dit arbejde også omfatter vuggestuen.
  • Som pædagog vil dine opgaver være, i samarbejde med dine kolleger, at planlægge og tilrettelægge dagligdagen med den styrkede læreplan som omdrejningspunkt.
  • Du bliver kontaktpædagog for et antal børn, hvor du får ansvaret for at afvikle diverse møder med andre fagfolk og forældre (opstarts-, dialog- og fødselsdagssamtaler).

Aalborg Kommune forventer, at du har:

Faglige kompetencer:

  • Du skal være uddannet pædagog.
  • Stokrosen bruger ICDP som arbejdsredskab. Har du kendskab til eller uddannelse i ICDP, vil det være en fordel, men det er ingen betingelse.
  • Stokrosen vægter naturen og udelivet, så har du "spejderblod" i årene, vil det være en fordel.
  • Kan du spille guitar og er god til musik, er det også en kompetence, Stokrosen mangler på stuen.

Personlige kompetencer:

  • Den rette indstilling til et arbejde – at du kan passe dine arbejdstider, at du kan samarbejde, tage ansvar, være fleksibel og tage ejerskab i Stokrosen.
  • At du kan arbejde ud fra en anerkendende tilgang både over for børn, forældre og kolleger.
  • At du besidder en god portion humoristisk sans.
  • Daginstitutionsområdet er et sted med fart på, så du skal kunne arbejde i og bevare overblikket i pressede situationer.

Aalborg Kommune kan tilbyde:

  • Et lille attraktivt sted med en afslappet stemning i et roligt villaområde.
  • Læs den vedhæftede perspektivplan.

Arbejdsstedets adresse:

Den selvejende daginstitution Stokrosen, Stokrosevej 8, 9380 Vestbjerg.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Da Stokrosen er en selvejende institution, er du ansat i Stokrosen.

Forud for ansættelse indhenter Aalborg Kommune reference og børneattest samt straffeattest.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som for eksempel ansøgning og CV i begrænset omfang.

Hvis du ikke har en pædagoguddannelse, kommer du ikke i betragtning, og din ansøgning vil blive sorteret fra.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 16.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aalborg Kommune
Location Icon
Adresse Stokrosevej 8, 9380, Vestbjerg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Stokrosevej 8, 9380, Vestbjerg

Se større kort