20. juli 2026

|

Pressemeddelelse

IKEA gentager succesen og inviterer til loppemarked – salget af stadepladser er startet

Søndag den 23. august inviterer IKEA kunder over hele landet til et hyggeligt loppemarked foran de lokale varehuse. Allerede nu er salget af stadepladser startet, så alle med lyst til at sælge ud af gemmerne kan sikre sig en plads.

IKEA gentager succesen og inviterer til loppemarked – salget af stadepladser er startet
Af: IKEA | Foto: IKEA

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Loppemarkedet er en oplagt mulighed for at rydde op i hjemmet og sælge alt fra legetøj, bøger og børnetøj til boligtilbehør, tøj og spil. Samtidig skaber dagen rammerne for gode oplevelser, fællesskab og jagten på unikke loppefund.

Støtter velgørenhed

En stadeplads koster 150 kr., og hele beløbet går ubeskåret til velgørenhed i lokalområderne. 
Stadepladser kan bookes via IKEAs bookingsystem af IKEA Family medlemmer.

En dag for hele familien

IKEA lægger op til en hyggelig dag med loppeglæde, gode fund og aktiviteter for både store og små. Alle stadeholdere vil blive budt på kaffe og en kanelsnegl som tak for deres deltagelse. 

Fakta om loppemarkedet

Dato: Søndag den 23. august 2026
Tid: Kl. 10.00 – 15.00

Sådan deltager du:

  • Tilmelding via IKEA.dk
  • Kun for IKEA Family medlemmer
  • Pris: 150 kr. pr. stadeplads (doneres til velgørenhed)
  • Én stadeplads svarer til én parkeringsplads
Nøgleord
Shopping
Event Information