24. februar 2025

|

Pressemeddelelse

Fra Aalborg til Ukraine: Stor taknemmelighed over donation

Efter at have tilbagelagt 1.600 km fra Aalborg til den polsk-ukrainske grænse og derefter yderligere 900 km frem til byen Mykolaiv på kanten af Sortehavet, er en donation fra Aalborg Fægteklub nu nået frem til rette modtager.

Fra Aalborg til Ukraine: Stor taknemmelighed over donation
Af: Aalborg Fægteklub | Foto: Aalborg Fægteklub

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Aalborg Fægteklub har netop hørt fra sin ukrainske venskabsklub, som fortæller, at udstyret, de har doneret, er nået velbeholdent i mål. Bohdan Boldariev, der er en af klubbens unge trænere og som fungerer som den primære lokale kontaktperson i forbindelse med donationen, siger:
I dag fik vores by yderst vigtig hjælp fra Aalborg Fægteklub. Vores venner fra Mykolaivs venskabsby Aalborg har ydet en utrolig støttegestus ved at sende en betydelig mængde fægteudstyr, der vil være en uvurderlig hjælp for vores atleter. Dette udstyr vil i høj grad forbedre træningsprocessen, øge træningsniveauet for vores fægtere og hjælpe dem med at nå endnu større højder i sporten.
Bohdan Boldariev beskriver donationen som ikke blot en håndsrækning i en svær tid, men som ”en sand manifestation af venskab, solidaritet og gensidig hjælp mellem vores byer”. Og han siger videre:
Af hjertet tak til Aalborg Fægteklub for dette generøse bidrag til udviklingen af vores fægtning. Vi sætter stor pris på støtten og ser frem til videre samarbejde og nye fælles initiativer.
Lokal donation muliggør donation
Aalborg Fægteklubs gave til vennerne i Ukraine er muliggjort takket være en særdeles gavmild sekscifret donation fra AN-TV.
Vi ansøgte AN-TV om støtte til et flerstrenget projekt, hvor et centralt element er en udstrakt hånd til fægteklubben i Mykolaiv. Vi har været så fantastisk heldige, at AN-TV har imødekommet alle dele af projektet og give os en donation, der har gjort det muligt for os at klargøre og sende en større mængde af vores brugte udstyr – suppleret med nogle nye ting – til Ukraine, fortæller formand Pia Haack Vadstrup, Aalborg Fægteklub.
AN-TV, der i flere årtier var den store antenneforening i Aalborg og Nørresundby, er som et resultat af salget af kabelnettet til Stofa (siden en del af Norlys) i gang med at uddele et stort antal millioner til gode formål – og det nyder blandt andre Aalborg Fægteklub altså godt af.
Event Information