Vi havde ikke en stor plan om at bygge en kæde. Vi ville drive et hotel, der fungerede i hverdagen. Resten er kommet lidt ad vejen, siger Jan Milling.Den tilgang har præget udviklingen af Milling Hotels gennem mere end 30 år. Parret ejer fortsat alle hotellerne selv, et bevidst valg i en branche, hvor mange hoteller er fondsejede eller en del af større kæder.
Vi vil gerne kunne tage ansvar hele vejen rundt. Det giver frihed i beslutningerne og mulighed for at drive hotellerne med nærhed og omtanke. Gæsterne skal kunne mærke, at der er mennesker bag, siger han.I 2025 blev Jan og Dorte Milling kåret som Årets Ejerledere. En anerkendelse, som Jan først og fremmest ser som et resultat af det daglige arbejde på hotellerne. Fødselsdagen markeres med et arrangement på Hotel Plaza i Odense for medarbejdere, samarbejdspartnere og gæster. Ikke som en fejring af tallet 60, men som en anledning til at samle folk og sige tak for samarbejdet gennem årene.
