13. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Danskerne har fået øjnene op for Albanien – Apollo udvider med nyt sommerrejsemål

Albanien er ikke længere et hemmeligt rejsetip. Salget af Apollos rejser til landet vokser markant, og nu udvider rejsearrangøren sit sommerprogram med nye pakkerejser til Durres Riviera – med afrejse fra København, Aalborg og Billund.

Danskerne har fået øjnene op for Albanien – Apollo udvider med nyt sommerrejsemål
Af: Apollo Rejser | Foto: Apollo Rejser/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Siden Apollo for over ti år siden sendte de første chartergæster til kystbyen Saranda, er interessen for Albanien steget støt. I år tager efterspørgslen endnu et spring frem, og sommersalget ligger aktuelt 20 procent over sidste års niveau. Det placerer Albanien blandt Apollos mest populære sommerdestinationer.

Albanien rammer noget, mange rejsende leder efter lige nu: smukke strande, autentiske oplevelser, god mad og et prisniveau, hvor flere kan være med. Det er gået fra at være et alternativt valg til et helt oplagt sommerrejsemål for mange danskere siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser

Durres Riviera: strandliv tæt på kultur

Den voksende interesse betyder, at Apollo nu føjer Durres Riviera til programmet. Rejserne går med rutefly til Tirana, efterfulgt af transfer til Durres Riviera.

Durres Riviera er kendt for sine lange sandstrande, rolige stemning og familievenlige hoteller – kombineret med muligheden for nemt at tage på udflugter til Tirana og andre historiske seværdigheder.

Med ruteflyspakker får vi større fleksibilitet og kan åbne nye områder, som passer perfekt til både familier og par. Durres Riviera giver strandferie i klassisk forstand, men med kultur og storbyoplevelser lige i nærheden siger Glenn Bisgaard

Fra København går rejsen direkte til Tirana, mens den fra Billund og Aalborg indebærer én mellemlanding. Rejsen inkluderer både fly, hotel, transfer og personlig service i én samlet pakke – på samme måde som Apollos traditionelle charterrejser.

Afrejse til Albanien sommeren igennem fra:

  • København
  • Aalborg
  • Billund
Nøgleord
ErhvervFritidOplevelser
Event Information