Med den nye VALNÄS serie introducerer IKEA en tidløs kollektion til stuen, hvor klassiske designreferencer møder moderne behov for komfort, fleksibilitet og funktionalitet. Serien består af 2- og 3-personers sofaer, puf, sofabord, sidebord og rullebord, som alle er kendetegnet ved rene linjer, lyse egetræsoverflader og elegante messingfarvede detaljer.
Bag serien står designer Nike Karlsson, der også er kendt for en række ikoniske IKEA produkter, herunder det populære STOCKHOLM fletskab.
VALNÄS serien opstod fra min idé om at skabe stærke, selvstændige møbler, som også fungerer godt sammen. Sofaer og border forenes af en fælles detalje – en messingfarvet manchet, som en hilsen til traditionelle messinghjul. Jeg arbejdede ud fra både intuition og klassiske referencer for at introducere noget uventet, som de behagelige armlæn, der også fanger øjet. Resultatet er underspillede, men karakteristiske møbler, som er nemme at kombinere, siger Nike Karlsson.
Et blødt og indbydende samlingspunkt
VALNÄS sofaen er designet med et rummeligt, afrundet formsprog, der forener tradition og nutid i et sofistikeret, men afslappet udtryk.
De messingfarvede fødder tilfører et raffineret touch, mens lys egetræsfiner skaber varme og naturlighed. Sofaen fås både som 2- og 3-personers model og i tre farver: lys beige, mørk gråblå og mørk gulbrun. De aftagelige betræk kan maskinvaskes, hvilket gør det nemt at holde sofaen pæn og ren.
Fleksible møbler med flere funktioner
Seriens puf deler sofaens bløde formsprog og klassiske udtryk, men tilfører samtidig ekstra fleksibilitet til stuen. Den generøse størrelse gør den oplagt som fodskammel, ekstra siddeplads eller som et uformelt sofabord med en bakke ovenpå.
Sofabordet kombinerer en elegant elliptisk form med en let hævet kant. Det krydsede understel giver bordet et let udtryk og sikrer samtidig stabilitet.
Sidebordet fungerer både ved sofaen eller som natbord og har en ekstra hylde til opbevaring.
Rullebordet fuldender serien med en aftagelig bakke, der gør det nemt at flytte servering fra køkken til stue, når gæsterne kommer forbi.
Fælles for hele VALNÄS serien er ambitionen om at skabe møbler, der føles aktuelle i dag og relevante i mange år frem. De gennemgående materialer, de klassiske proportioner og de karakteristiske messingfarvede detaljer giver serien et tidløst udtryk.
