- 90 procent oplever øget livskvalitet
- 80 procent oplever forbedringer i selvværd og evne til at mestre deres situation
- 65 procent af de beskæftigede oplever forbedret arbejdsevne
- 90 procent oplever øget deltagelse i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter.
Hver anden kvinde rammes af inkontinens
Næsten halvdelen af alle danske kvinder og en ud af fem mænd over 75 lever med urininkontinens i varierende grad. Hyppigheden stiger med alderen. Det samme gælder behovet for hjælpemidler til inkontinens.Alt for mange voksne lever med inkontinens, som begrænser dem i deres arbejds- og fritidsliv. Vores forsøg med inkontinensklinikker har vist, at vi kan forbedre livskvaliteten for ni ud af ti af disse mennesker. Derfor har vi besluttet at gøre inkontinensklinkkerne til et permanent tilbud fremover, siger rådmand for Senior og Omsorg Vibeke Gamst i forlængelse af Senior og Omsorgsudvalgets beslutning om at videreføre den kommunale inkontinensklinik.
