Vi er en branche, som forener store oplevelser med godt håndværk. Det vil vi gerne vise på en anderledes måde, derfor har vi netop lavet det som en festival, hvor du kan få lov til at dufte, smage og røre ved forskellige madvarer - og lege kok for en dag, fortæller Birgitte Wad fra brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC).Aalborg Streetfood danner den perfekte ramme om festivalen, hvor en DJ vil sætte stemningen. Der vil være en quiz med præmier på højkant og de besøgende vil også få en gratis goodiebag med en masse lækre sager, de kan tage med hjem.
For alle uanset alder
Festivalen er åben for alle uanset alder. Arrangørerne håber, at både helt unge, der skal ud at have deres første job eller uddannelse, vil kigge forbi - samt voksne, der overvejer et karriereskifte.Vi kan jo se, at mange danskere følger med i forskellige programmer som for eksempel MasterChef og Den store bagedyst. Vi vil gerne vise, at uanset alder er der mange muligheder for at gøre det at skabe og servere kvalitetsfødevarer til en karrierevej, siger Birgitte Wad.
