Det nye børne- og ungehus i Nørresundby præsenteres ved rejsegilde torsdag den 18. januar 2024 fra kl. 13.00 på Stigsborg Bygade 50.
Universets design
Børne- og Ungeuniverset kommer til at være et bydelshus i et nyt byområde Stigsborg i Nørresundby. Huset kommer til at rumme en vuggestue, børnehave og en 4 sporet skole.
Stueetage er indrettet med et åbent folkekøkken og lokaler, der kan bruges til fitness. Bygningen bliver et åbent bydelshus, som vil være åbent fra morgen til aften, og kan bruges af alle, der har lyst til det. Der er multisale, idrætsfaciliteter, musiklokaler, værksteder, mødesteder og andre fælleshusfunktioner. Et sted, hvor beboerne på Stigsborg kan samles, på tværs af alle aldre.
Universets udearealer, kommer til at danne fælles rammer med de omkringliggende projekter. Mod nord, er skolens skolegård, den kommer til at give en helhed sammen med et stort nyt bytorv. Legepladsen er lavet med naturligt landskab, der giver en helhed over til områdets kommende park. Der kommer til at løbe en vandrende hele vejen over skolens legeplads, der giver masser af natur leg for nysgerrige børn og sjæle. Der er indarbejdet mange element i legepladsen, med mange grønne områder, der giver biodiversitet i området.
Dommerkomitéen skrev i sin tid om Børne- og Ungeuniverset:
Bygningskroppens opdeling i en tung og bynær base, udformet med store siddetrapper i flere retninger, skaber i forening med kompositionen af lette overbygninger, der partielt hæver sig på søjler, en velkomponeret helhed, der opleves som en venlig og inviterende figur.
Fakta:
- Børne- og Ungeuniverset kommer til at rumme 1000 skoleelever, 100 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn
- Ny daginstitution sikrer, at man fortsat kan opretholde pasningsgarantien i området
- Byggefeltets grundareal: 6.200 m² (+ udearealer i park)
- Byggeriets etageareal: ca. 16.000 m²
- Børne- og Ungeuniversets udearealer bliver sammenhængende med Stigsparken og fælles faciliteter
- Aalborg Kommune har i forvejen to bæredygtighedscertificerede daginstitutioner (efter DGNB)
- Den nuværende Skansevejens Skole i Nørresundby flytter ind i Det nye Univers i 2025
