Et gavlmaleri ændrer ikke verden - men det kan åbne øjne, vække nysgerrighed og sende et signal om, at forskellighed er en styrke. Det gør vi her i Aalborg - sammen, udtaler Tobias Bøgeskov Eriksen, der er formand for Mangfoldighedsudvalget og byrådsmedlem (S) i Aalborg Kommune.Indehaveren af KIRK Gallery, Lene Kirk, påpeger også hvordan kunsten kan bidrage til at udvide borgernes perspektiver:
Kunstens rolle i det offentlige rum er netop at give anledning til refleksion og nye perspektiver på hverdagen. Derfor ser vi stor værdi i, at et værk som dette kan bidrage til at åbne for nye fortolkninger og samtaler - særligt i en travl hverdag, hvor det kan være tiltrængt at stoppe op reflektere et øjeblik.Kunst og kultur bringer Aalborg tættere sammen Værket vil blive placeret på en af Himmerland Boligforenings bygninger på Brohusgade ud mod Vestbyen. Det får derfor en central placering, hvor mange forbipasserende i bil, på cykel og til fods vil få glæde af værket.
Det er vigtigt for os, at Aalborg er en attraktiv by, og kunst og kultur er noget af det, der bringer os tættere sammen. Vi støtter op om budskabet mangfoldighed, da vi repræsenterer lige så mange forskellige mennesker, som vi har boliger. fortæller Ole Nielsen, der er direktør i Himmerland Boligforening.Udover at lægge bygning til gavlmaleriet, støtter Himmerland Boligforening til finansiering af projektet i fællesskab med Mangfoldighedsudvalget og Job og Velfærd.
Gavlmaleriet er en fantastisk måde at fejre og synliggøre den mangfoldighed, der gør Aalborg til en så levende og inkluderende by, afslutter næstformand for Integrationsrådet Nuuradiin Salah Hussein (S).Projektet ledes af KIRK Gallery, og markerer i år sit tolvte år
