Aalborg kan se frem til nye arbejdspladser inden for den ypperste forsvarshøjteknologi, som Danmark har at byde på. En af årsagerne til valget af Aalborg, som hjemby for den nye forsvarsvirksomhed er, at der står nordjysk investorkapital bag opstarten af virksomheden. Samme investor har sikret yderligere kapital til anden finansieringsrunde, men der er plads til flere investorer som vil investere i denne enestående mulighed - hvis virksomhedens forudsætninger holder, så bliver der formentlig ikke behov for flere investorer inden en eventuel børsnotering om nogle år.
Omni Capabilites vil fra opstarten den 1. juli tilbyde fire højteknologiske produkter til forsvaret, som for en stor dels vedkomne formentlig vil blive produceret i Nordjylland, hos partnere der er særligt udvalgte til at producere sikkerhedsgodkendte produkter.
Alle fire produkter er udviklet af den danske forsvarsvirksomhed Normark Defence. Samme virksomhed ejer 75% af innovationerne og den alternative investeringsfond Lundgreen's Invest - High Tech Defence Fond A/S ejer de resterende 25%. Det samlede ejerskab sælges nu til Omni Capabilities, hvor både Normark Defence og Lundgreen's Invest også bliver aktionærer.
På vegne af initiativtagerne siger Peter Lundgreen fra Lundgreen's Capital, "at vi er utroligt taknemmelige for det meget hurtige tilsagn om investorkapital. Det viser også, at der fortsat er en meget stor appetit for forsvarsinvesteringer, specielt når muligheden er optimal, som i dette tilfælde".
Peter Lundgreen fortæller desuden, "at de fire produkter er så langt fremme i deres udvikling, at virksomheden forventer at kunne udvise overskud i år med en signifikant stigning til næste år. Specielt et af produkterne er allerede på hylderne, hvis man må udtrykke det således, hvor den første af flere distributionsaftaler er underskrevet".
Om udsigterne for forsvarsindustrien generelt vurderer Peter Lundgreen, at der allerede er ved at ske et skifte - "flere analytikere fra store banker har notereret sig den samme ændring blandt forsvarsaktier i det europæiske aktiemarked, at investorerne forlader de klassiske forsvarsaktier men tilkøber netop forsvarsaktier i forsvarsvirksomheder med højteknologiske løsninger".
På det kritiske spørgsmål om Normark og Lundgreen ikke blot har solgt fire produkter med begrænset levetid over i et andet selskab, som nogle investorer køber ind i, svarer Peter Lundgreen "Det vil være umådeligt usmart af både Normark Defence og os selv da vi skal være en del af dette marked mange år frem, og begge virksomheder er allerede i dag anerkendt for høj kvalitet, og sådan skal det fortsat være. De fire innovationer, som Omni Capabilities nu skal sælge, er virkelig fremtidsorienterede og de indeholder endda også potentiale så de kan videreudvikles. Desuden er det min tro, at Omni Capabilities vil udvide sin produktportefølje med yderligere tre til fire innovationer. Dermed vil selskabet have en særdeles stærk forretningsplatform inden en børsnotering og en fremtid, hvor selskabet opnår en særlig kapacitet inden for international distribution af forsvarsprodukter" - "det bliver en fin virksomhed" afslutter Peter Lundgreen
Alle citater kan frit anvendes mod angivelse af kilde.
