Jeg er virkelig beæret. Jeg ser også prisen som en anerkendelse af, at vi i Aalborg har skabt et forskningsmiljø, der kan måle sig med de bedste i verden, siger Morten Mattrup Smedskjær fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalbog Universitet.Prisen uddeles hvert år af Uddannelses- og Forskningsministeriet til yngre forskere, hvis forskning er i international topklasse, og som udfører banebrydende grundforskning, der bidrager til at løse globale udfordringer.
Glas er ikke bare glas
De fleste af os tænker ikke over glas. Det er der bare. Men se dig omkring. Du læser sikkert teksten her gennem et lag af glas på din mobiltelefon eller computer. Hvis du løfter hovedet, kan du måske kigge ud gennem en rude i et vindue. Og måske har du også fået et glas vand i dag. Vi er kort sagt omgivet af glas. Men glas er jo bare glas, ikke sandt?Nej, glas er et mysterium. Vi anvender det på alle mulige måder, men der er så mange grundlæggende spørgsmål, som er svære at forstå. Vi forsøger i vores forskning at finde svarene på de helt fundamentale ting, vi stadig ikke ved om glas, siger Morten Mattrup Smedskjær.
Glas til batterier og knogler
Morten nævner, at det for eksempel er glas, vi kommer ind i væggen, når vi isolerer vores hus med Rockwool. Og at al telekom- og internettrafik også er afhængig af kabler med glasfibre, der kan transportere vores data. Morten vil dog nødig være for spekulativ, hvis han skal kigge ind i krystalkuglen og give et bud på, hvad vi i fremtiden kommer til at bruge glas til.Men glas kommer til at få flere anvendelsesmuligheder. Eksempler kan være glas, der kan reparere sig selv, og bioaktivt glas, man kan bruge til regenerering af knogler. I stedet for at indoperere metal kan det blive glas, der frigiver knoglemineraler, som kan genopbygge knoglen, fortæller Morten Mattrup Smedskjær.Morten og hans gruppe forsker også i nye batterimaterialer. I dag har man for eksempel lithium-ion-batterier i elbiler, der transporterer ionerne i en væske. Det har fordele og ulemper.
Men hvis man kunne bruge et fast stof, der transporterer ionerne fra den ene til den anden side, vil det give en bedre sikkerhed og højere energitæthed. Det kan være en fordel, så batterierne kan holde længere og indeholde mere energi, siger Morten Mattrup Smedskjær.
Bump på vejen
Et af Mortens gode råd til unge forskere er, at de vil møde modstand. Det er en del af det at være forsker. Og det tror man måske ikke, når øjnene løber ned over Mortens CV.Det ser rosenrødt ud, og det er da også en succeshistorie. Men der har været mange bump på vejen med afslag på funding og kritik af artikler. Jeg har fået masser af nej. Så hvis man er en ung forsker, der får sit første afslag, skal man ikke give op, siger Morten Mattrup Smedskjær.
Husk livet udenfor kontoret og laboratoriet
Det betyder dog ikke, at Morten arbejder konstant. Han mener selv, at han arbejder mindre, end mange tror.Jeg er selvfølgelig på konferencer i udlandet, men når jeg er i Aalborg, så er det nok 40-45 timer om ugen, siger Morten.En anden af Mortens pointer er nemlig, at du skal huske livet udenfor kontoret og laboratoriet.
Jeg har ikke nogen tidskrævende interesser udover min passion for forskning, men jeg løber og styrketræner. Det er også vigtigt for mit mentale helbred, siger Morten Mattrup Smedskjær, der bor med sin hustru i Aalborg og parrets 9-årige søn.Og så vil han også opfordre til, at man laver noget med sine hænder:
Vi har en have. Og når man laver noget derude, så kan man se, at der sker noget.
