Vi glæder os til at overtage stafetten fra gode kollegaer på Shetlandsøerne, som har haft den siden 1990, og sammen med medlemmerne udvikle samarbejdet over de næste år, så vi kan styrke indsatsen for renere kyster og havmiljøer, lyder det fra Daniel Borup, bestyrelsesmedlem i KIMO Danmark og byrådsmedlem i Aalborg Kommune, der fik overleveret opgaven på dagens bestyrelsesmøde i Harlingen, Holland.I KIMO arbejder medlemskommunerne løbende på at finde, implementere og dele positive løsninger, der kan være med til at tackle de udfordringer, som havmiljøet står overfor.
KIMO er et vigtigt forum, når det kommer til at bevare og forbedre vores hav- og kystmiljøer. I Aalborg Kommune er vi stolte af at være med i samarbejdet, og jeg er beæret over, at vi nu kan støtte endnu mere op om det gode arbejde, der finder sted i netværket. Det har aldrig været vigtigere, at vi tager opgaven omkring vores hav- og kystmiljøer seriøst og finder løsninger på de problemstillinger, vi står overfor i dag, siger Anna Aaen, rådmand for Klima og Miljø i Aalborg Kommune og bestyrelsesmedlem i KIMO Danmark.
