"Det er grundlæggende for hele vores beskæftigelsesindsats, at virksomhederne får hurtig og grundig hjælp til at finde nye ansatte samt at kunne fastholde deres medarbejdere. Derfor er jeg selvfølgelig glad for at høre, at vi i stor grad lykkes med det. Nu skal vi bruge den positive feedback, vi har fået, til at nå ud til endnu flere i erhvervslivet. Vi står i en tid, hvor vi ved, at der kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, også i Nordjylland. Derfor skal vi i kontakt med endnu flere virksomheder, og se hvad deres behov er ," slår han fast.Jobcenteret hjælper virksomheder i kommunen med en bred vifte af opgaver. Det gælder bl.a. at finde nye ansatte, fastholdelse af medarbejdere under sygdom, opkvalificering af medarbejdere, ansættelse af voksenlærlinge, praktikanter og meget mere. Hurtig hjælp og forståelse for branchen er vigtigt Dykker man længere ned i tilfredshedsmålingen, afsløres det, hvorfor virksomhederne er så positive over samarbejdet i Aalborg Kommune. Det er bl.a. den hurtige respons fra jobcenterets medarbejdere, der er stor tilfredshed med, men også at virksomhederne oplever, at der er forståelse for deres behov. Faktisk har 59% af de adspurgte virksomheder ansat en medarbejder som følge af samarbejdet med jobcenteret.
"Dette resultat viser med al tydelighed, hvor vigtig en samfundsopgave jobcentrene løser. Det er de lokale jobcentre, der kender virksomhedernes behov. Derfor glæder det mig også, at regeringens ekspertudvalg i sommer netop foreslog, at denne opgave forbliver i kommunerne i et fremtidigt beskæftigelsessystem", udtaler rådmand Nuuradiin S. Hussein, Job og Velfærd.Om KL tilfredshedsmåling KL har udviklet en tilfredshedsmåling på tværs af jobcentre, der viser virksomhedernes tilfredshed med jobcenterets service. Undersøgelsen bygger på mere end 4.000 besvarelser fra virksomheder, der har været i kontakt med jobcenteret i andet kvartal af 2024.
