24. februar 2026

|

Pressemeddelelse

Hjælp med at finde Idrættens Stjerneskud

Rundt om i idrætsforeningerne i Aalborg Kommune er der et stort antal unge trænere, ledere og ildsjæle, der gør en særlig indsats for deres kammerater, klub og sport.

Hjælp med at finde Idrættens Stjerneskud
Af: SIFA | Foto: SIFA

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Deres arbejde bliver værdsat i hverdagen, men det er også værd at hylde dem ekstraordinært, og derfor uddeler SIFA og Sparekassen Danmark igen i år prisen ”Idrættens Stjerneskud”, der gives til to unge mellem 13 og 19 år.
Der er reelt hundreder, hvis ikke tusinder, af frivillige, som fortjener at blive hyldet. Det kan desværre ikke lade sig gøre i denne forbindelse, men vi ser frem til at finde to værdige repræsentanter for de mange unge frivillige, som kan modtage prisen både i kraft af deres egen indsats og på vegne af de mange andre unge, der løfter betydelige opgaver i Aalborgs idrætsliv, siger priskomitéformand René Christensen, der i det daglige er regionsdirektør i Sparekassen Danmark.
”Idrættens Stjerneskud” blev første gang uddelt i 2025, hvor prisen gik til Signe Gustavsen fra Aalborg KFUM Håndbold og Sastre Vernal fra Aalborg Freja. Indstillinger til ”Idrættens Stjerneskud” kan sammen med en kort begrundelse og oplysning om kandidatens navn og idrætsforening indsendes til SIFA på sl@sifa.dk. Deadline for indstilling af kandidater er 1. marts 2026. Stjerneskudsprisen, der foruden æren omfatter 2 x 5.000 kr. fra Sparekassen Danmark, bliver uddelt i forbindelse med fejringen af “Aalborgs Bedste” 24. marts 2026.
Event Information