Ved hjælp af de rigtige enzymer og mikrobielle synergier, vil vi kunne nedbryde hårde plasttyper uden at skulle sortere, vaske eller behandle affaldet, som det ellers kræves i dag for, at det bliver genanvendt, forklarer Cristiano Varrone, lektor ved Aalborg Universitet og leder af projektet UPLIFT.
Alt for lidt genanvendes
Ifølge rapporten ”Breaking the Plastic Wave” og OECD-rapporten produceres der hvert år omkring 460 millioner tons plastik, hvoraf omkring 280 millioner tons bliver til affald. På verdensplan er det kun 9% af al plastikaffald, der genanvendes. Især ’beskidt’ plastik er en CO2-synder, fordi det koster flere penge at genanvende det, end det koster at afbrænde det. Det er det forskningsprojektet søger at gøre op med. Ifølge Cristiano Varrone er det dog nødvendigt, at der gøres flere ting på en gang:Hvis vi skal løse det her problem, bliver vi nødt til at implementere forskellige tiltag på samme tid. Vi skal følge de tre R’er, siger han.De tre R’er udgøres af Reduce, Reuse og Recycle, og det er afgørende, at der findes grønne løsninger til alle tre faser, hvis det skal skabe forandring i det store hele.
Hvis ikke plastaffald genanvendes billigere og bedre end nu, så er det ligegyldigt hvor meget vi forsøger at nedbringe mængden af emballage. Det kræver simpelthen, at genanvendelsesindustrierne bliver mere rentable, enten gennem økonomiske politikker eller støtte fra for eksempel EU, forklarer han.
Intet går tabt
I dagens Danmark sendes al den plastik, der er umulig at genanvende, til lossepladser og forbrændingsanlæg. De kommunale anlæg udleder store mængder reststrøm, når der afbrændes plastik, og netop det har UPLIFT søgt en løsning på, i forbindelse med udarbejdelsen af en grønnere løsning. Gennem biologisk nedbrydning og genanvendelse optimeres værdikæden, så intet går tabt. Dermed opstår en cirkulær økonomi. Cristiano Varrone ser positivt på forskningsgruppens resultater.Potentialet er stort, og selvom bioteknologi ikke alene løser hele plastproblemet, så er det et vigtigt bidrag, siger han.
