09. december 2024

|

Pressemeddelelse

Flere nordjyske kvinder tager på jagt og svinger fiskestangen

Over de seneste ti år er andelen af kvinder, der erhverver sig årslicenser til fiskeri mere end fordoblet, viser nye tal fra Fiskeristyrelsen. Hos Friluftsland i Aalborg ser man også langt flere kvinder i butikken.

Flere nordjyske kvinder tager på jagt og svinger fiskestangen
Af: Friluftsland | Foto: Irena Mathiasen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Flere kvinder tager på fisketur eller på jagt, der begge er hobbyer, som tidligere har været og overordnet stadig er domineret af mænd. De seneste ti år er antallet af årslicenser til fiskeri udstedt til kvinder mere end fordoblet. Det viser tal fra Fiskeristyrelsen. I 2013 blev der udstedt små 3500 årslicenser til fiskeri til kvinder, og det tal var sidste år oppe på 10.500 årslicenser. I Region Nordjylland er fiskeriet generelt blevet mere populært, og det samlede antal af udstedte årslicenser er mere end fordoblet over de seneste ti år, hvor det er vokset fra 4.500 til 12.000 i 2023.
Kvinder i naturen
At kvinderne er begyndt at indtage en større plads i friluftslivet, er en tendens, man genkender hos Friluftsland i Aalborg, der forhandler outdoor-udstyr og -beklædning. Her var det for få år siden primært en forretning, der blev besøgt af mænd, men det har ændret sig anno 2024. – Mens vores kundegruppe tidligere primært bestod af mænd, er kønsfordelingen i dag langt mere balanceret. Danskerne har generelt fået øjnene op for naturoplevelser, og her har også kvinderne blandt andet fået interesse for aktiviteter som jagt og fiskeri, lyder det fra Peter Bak Jensen, der er butiksansvarlig i Friluftsland Aalborg. I 2013 erhvervede kvinderne 7,7 procent af den samlede mængde udstedte fisketegn i Danmark, mens tallet i 2023 kom op på 10 procent.
Event Information