Udover FDF Kærby støtter energiselskabet OK over 3.000 klubber og foreninger i hele landet.
FDF Kærby har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK. Aftalen skal bidrage til kredsens arbejde med at skabe gode rammer for aktiviteter i naturen og fællesskab blandt børn og unge.
Samarbejdet glæder Mette Schmidt Freiberg, der er frivillig leder i FDF Kærby.
Vi har opført endnu et hus, som er identisk med vores kredshus. I den forbindelse skal der anlægges flisebelægning og etableres et bålsted mellem de to huse. Det er til dette formål, vi ønsker at anvende støtten fra OK, fortæller Mette Schmidt Freiberg.
FDF Kærby er en lokal kreds under den landsdækkende FDF-forening. FDF tilbyder børn og unge aktiviteter, fællesskab og oplevelser i naturen, lejrture og kurser med fokus på leg, sang, friluftsliv og personlig udvikling. Alle aktiviteter ledes af frivillige voksne.
Har du lyst til at støtte FDF Kærby, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen.
Du støtter kvit og frit din lokale forening med 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme.
