Vores videre arbejde med sagen har identificeret tre mænd, som vi mistænker for sammen at have begået dette grove overfald,” lyder det videre fra efterforskningslederen. Politiet er i besiddelse af flere overvågnngsbilleder af de tre mistænkte, ligesom politiet også har en god idé om hvem de tre personer er.Politiet har valgt at offentliggøre billede af den ene formodede gerningsmand: En 23-årig mand, 165 cm høj, almindelig af bygning, iført mørkt tøj på gerningstidspunktet. Politiet kender denne mistænktes fulde identitet.
Kraftig formodning
Angående disse to personer, har politiet en kraftig formodning om deres fulde identitet. Alle tre mistænkte er fra Aarhus-området. Kenneth Rodam opfordrer de tre mænd til selv at melde sig til politiet. Kenneth Rodam fortæller om de næste skridt i sagen:Vi arbejder videre med sagen; herunder en del videoovervågningsmateriale, hvor vi undersøger muligheden for at offentliggøre yderligere billeder.Han oplyser i øvrigt, at overfaldet ikke har relation til den verserende bandekonflikt, og at personerne har en forudgående relation til hinanden. Men nærmere kan politiet ikke komme det, ligesom det konkrete motiv for overfaldet er en del af politiets efterforskning af de samlede omstændigheder. Har man oplysninger om den afbillede persons opholdssted, så skal man straks kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114. Man skal ikke selv forsøge at pågribe ham, men blot informere politiet. Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer til sagen.
