Vi blev meget glade og ret hyped. Vi går alle fire i fitness sammen (rigtig meget på hobbyplan), så vi synes, det lyder enormt sjovt at skulle være med til at spille til de helt store løft, siger Anne Olesen, forsanger i Danefae.Danefaes roller bliver ikke at spille hele numre til DM-ugens styrkeløfterkonkurrencer. De vil prøve at levere slagsange før hver løfter og skabe stemning og intensitet, når der skal skiftes vægtskiver, og atleterne gør sig klar. Det er ikke tit at heavy metal bands bliver hyret til sådan et job, men den tunge metalgenre bliver ofte brugt til stævner, og Anne Olesen kan godt forstå, hvorfor musik og sport harmonerer godt sammen.
Jeg tror da, generelt at der er nogle lykkefølelser, der går igen om man motionerer eller hører musik. Man kan jo, hvis man hører musik, mærke en dyb trang til at bevæge sig, danse og hoppe. Og jeg tror mange har det på samme måde, hvis de ser en bold og et mål, eller en vægtstang i det her tilfælde. Lige hvorfor metal og styrketræning hænger så unægteligt sammen, er faktisk lige svært at sige, synes jeg. Igen, kommer der en helt personlig teori her: Jeg tror i både genren og det at løfte tunge ting, at der ligger et eller andet, der taler til vores urmenneske. Jeg tror, man kan bruge begge dele til at afreagere og afstresse. Om du maxer ud på tunge løft eller tunge toner, jeg tror, det gør noget lige fedt inde i hovedet på en, siger Anne Olesen, der også glæder sig til at spille foran et andet publikum end de plejer.DM-ugen udfordrer igen i år de vante rammer for sportsevents. Du kan møde high diving fra Limfjordsbroen, DM i billard (pool 9-ball) i Salling Stormagasin, skeet skydning fra Musikkens Plads ud over Limfjorden (bare rolig, der skydes med bionedbrydelige duer). Og der forsøges hele tiden at skabe overraskende oplevelser både for publikum og atleterne
Der er mange fællesnævnere mellem kunst og sport, og derfor er jeg også overbevist om at det kan skabe nogle spændende synergier når vi under DM-ugen mixer det flere steder og skaber de overraskende oplevelser for tilskuerne i vores byrum. DM-ugen er en fantastisk ramme til at give atleterne og sportsgrenene nye arenaer, og spændende at vi nu også prøver med lokale kunstnere. Jeg glæder mig til at opleve det, siger Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.
Forhåndsloop med strygerbaggrund
Musikkens Hus bliver også ramme om et af de mere kuriøse sammensmeltninger af sport og kultur. Bordtennisstjernerne skal spille søndagens finaler på scenen i den store koncertsal. Skruede server og forhånsloops bliver akkompagneret af en strygekvartet. De skal spille til indmarch, time-outs og pauser mellem sættene. Til lejligheden har komponist Martin Granum kreeret numrene "Spin to win" og Table-Tennis-Tango. Og Else Marie Tollbøll fra strygekvartetten fra Aalborgs Symfoniorkester kan også sagtens se fællesnævneren mellem sport og musik.Sportsfolk og musikere er alle dedikerede mennesker, der sætter sig et mål og går 100 % efter det. Når man spiller en kamp eller en koncert er man dybt koncentreret og giver alt, hvad man har i sig for at vinde eller for at give publikum den bedste musikalske oplevede. Musikken er med til at opbygge følelsen af fællesskab. Ved en sportskamp er der jo også en høj grad af fællesskabsfølelse blandt de fremmødte fans. Ved landskampe starter man jo også altid med nationalsangen for at sætte en stemning. Vi glæder os til at spille til bordtennisfinalerne. Vi synes det er en spændende idé med alternative opgaver, men heldigvis så er det jo os, der har hjemmebanefordelen i Musikkens Hus.Landsholdsspiller Tobias Kamph Rasmussen er en af dem, der håber og kæmper for at kvalificere sig til finalerne i Musikkens Hus i Aalborg:
Jeg synes, det lyder spændende og lidt overvældende, at vi skal spille derinde. Det bliver meget anderledes i forhold til, hvad vi har prøvet før. Hvis jeg skal være helt ærligt, så har jeg ikke noget forhold til strygermusik, men jeg vil da bestemt høre efter, og se om det kunne være noget for mig. Normalt hører jeg hip-hop, rap og R&B, så det bliver spændende at prøve det her, jeg glæder mig, siger Tobias Kamph Rasmussen.Hvis du vil vide mere om DM-ugen i Aalborg, så følg med på: DM-ugens hjemmeside. Eller download DM-uge-appen i App Store.
