Tallene taler deres tydelige sprog - alt for mange unge LGBT+personer kæmper med mistrivsel og utryghed i hverdagen. Det her handler om at tage ansvar og gøre noget konkret. Derfor er det en stor glæde, at vi nu sætter gang i arbejdet med en handleplan, der skal sikre, at alle føler sig velkomne og trygge i Aalborg Kommune, siger Tobias Bøgeskov Eriksen (S), byrådsmedlem og formand for Mangfoldighedsudvalget.Handleplanen skal ikke alene skabe bedre vilkår for LGBT+personer, men også styrke kommunens arbejde med mangfoldighed og socialt ansvar bredt set. Arbejdet bliver forankret i Mangfoldighedsudvalget og overgår fra 1. januar 2026 til den nye Klima-, Kultur- og Sundhedsforvaltning.
Forskning og undersøgelser viser, at mennesker fra bl.a. LGBT+miljøet har markant højere risiko for dårligere livskvalitet, ringere helbred, lavere indkomst og manglende tryghed i både uddannelse og arbejdsliv. Også i Aalborg. Derfor er jeg glad for, at vi i fællesskab tager ansvar og sætter handling bag ordene, siger Lotte Finck (C), byrådsmedlem og medlem af Mangfoldighedsudvalget.Relevante aktører bliver inddraget Planen vil blive til i dialog med relevante aktører og fagpersoner og skal inspireres af de erfaringer, man har gjort sig i andre store kommuner. Arbejdet starter med en proces- og tidsplan i efteråret 2025
En LGBT+ handleplan handler i sidste ende om mennesker. Alle har ret til at kunne færdes trygt i Aalborg Kommune uden at frygte tilråb eller vold. Ingen skal føle sig forkerte, alene eller usikre, fordi de er dem, de er. Jeg er glad for, at vi nu tager hul på et vigtigt arbejde, som kan gøre en reel forskel i mange menneskers liv, udtaler Rosalina Svane Schmidt (Ø), byrådsmedlem og medlem af Mangfoldighedsudvalget.
